British Columbia 2001

 


Jacob med pink salmon


Fisk i rå mængder


Lokal Hill-Billy lander fisk ved at trække den op på land i forfanget....hans stang ligger smidt et eller andet sted på jorden

Så var det tid for endnu en gang fiskeri i regnvejr var der lovet, vi besluttede derfor at få købt regnjakke så jeg ikke blev drivende våd endnu engang og det lykkedes at få - tro det eller ej - en Helly Hansen all the way from back home. Men det blev slet ikke så slemt, det dryppede kun lidt nogle gange i løbet af dagen. Derefter opstrøms til bl.a. Behind Wayne's field hvor den megen regn havde sørget for en lille sidestrøm og der var fiskene trukket op i store mængder. I det lave og klare vand var det let at pürsche den enkelte fisk og samtidig få en række gode billeder, så Jacob satte i gang mens jeg sad oppe på bredden og tog billeder, bl.a. manglede vi et billede af en flot pink salmon og det lykkedes faktisk Jacob at fange en både stor og rigtig flot hanfisk på mellem 4 og 5 kg.

Bare i denne lille pool har der nok været mellem 500 og 1000 laks på et sted hvor det dybeste sted er godt en meter. Et fantastisk syn, her var de alle samlet spring, chum, coho og pink salmon på vej mod deres endelige skæbne, gydning og så døden. Det er for vildt at tænke på alle de fisk, der bare dør og lader deres jordiske rester gøde vandet så deres afkom kan leve og vokse sig store inden de selv tager den store rejse ud i saltvandet for at vende tilbage igen og starte en ny cyklus, imponerende system.

Jacob prøver om han kan komme til de springs der står helt inde ved den bred hvor jeg sidder, men det bliver kun til en kort fight inden laksen ryger af igen og ikke vil mere. Men det var sjovt at se hvordan den forsvarede sin standplads overfor andre springs og chums, de blev jaget væk lige så snart de stak næsen indenfor en given cirkel, medmindre det var en hunspring, så blev der kælet for den og svømmet rundt om for at lokke den til at blive der, det lykkedes også en gang at se en af hunnerne grave til en gydebanke, men så heller ikke mere - desværre.

Vi fik også set en alternativ canadisk landingsmetode, da en eller anden bondeknold havde fået en rigtig sort og tynd spring på - hvad gør man så, ja man smider da stang og hjul fra sig og trækker fisken på land i snøren hvorefter den får en på hovedet og manden kører hjem sammen med sin gamle far der havde taget en lige så grim spring.

Timerne gik stille og roligt, jeg fik en stribe gode billeder mens Jacob fik en masse fight og fisk. Nu ville jeg se hvordan det legendariske Ranger run så ud så vi kørte helt opstrøms og jeg må sige det så fedt ud men der var så mange mennesker at det ikke var til at komme til og vi kørte derfor lidt rundt og så på flere andre spændende steder, men når vi så de fisk (især springs) de fangede og hvor magre og sorte de var i forhold til dem vi fangede så var interessen ikke overvældende. Vi var bl.a. et sted hvor vi kunne se 30-40 meter lodret ned i en pool hvor laksene stod skulder ved skulder og ved den øverste bro stod der fiskere på hver anden sten ude i elven og hele bredden var dækket af lystfiskere der fiskede i de små strømme mellem stenene, mens de forsøgte at hindre laksene i at gå nedstrøms, vi så ikke en blive landet men mange der blev mistet når linen knækkede.

Til sidst endte vi i en lille slugt, Allison Canyon, hvor strømmen var dyb og hård, men vandet ar krystalklart og det væltede med fisk, vi talte 10 per minut der trak opstrøms, men næsten alle var ligeglade med vore fluer - det lykkedes dog at miste en del chums og en enkelt spring inden vi ikke gad mere og vendte nedstrøms.
Men stemningen i den trange dal og lyset var helt vidunderligt og meget tæt - utrolig flot sted.

Copyright @ 2016 Bananfluerne.dk