British Columbia 2001

 

1-16
Jacob med Mike's chum fanget i det første dagslys

1-19
Mike og Jacob med 10-12 kgs Spring(Kongelaks)

1-19
Endelig møder vi Michael Martinz, på "vandretur" til et supersted (Behind Wayne's field).
Det er nu blevet mandag morgen og vi skal mødes med Michael M. og Sammy på P-pladsen ved Vedder Crossing, det bliver spændende at møde ham efter så lang tids internet kommunikation, hvordan er han nu og så videre - det hele kører rundt i hovedet på en. Det viser sig at han er alle tiders fine fyr, ligesom de fleste rigtige lystfiskere. Bare hans første kommentar om mig og hvad Jacob havde sagt siger alt, idet han sagde :"Jacob you said he was big, no no try huge", dertil skal det siges at Michael M er et hoved mindre end jeg, så der var ikke noget at sige til reaktionen.
Vi snakker lige lidt og kører derefter opstrøms til Michaels favoritsted. Efter en lille vandretur, ikke nemt med ødelagt knæ og rullesten, kommer vi til en vidunderlig strækning med et hårdt stryg øverst og en hård strøm længst borte samt en pool der ender i et langt fladt og bredt stryg og et sving.
At der også er fisk beviser Michael allerede i løbet af de første 10 minutter ved at fange en rigtig flot chum som Jacob håndlander i det allerførste morgengry, god start.

Da det bliver lidt lysere ser vi en sjov detalje, ude i floden på en træstub hænger et par grønne neoprenwaders ligesom om de var til tørre, underligt syn - hvordan er de havnet der?
Vi kan ligesom ikke rigtig komme til fiskene, der ofte viser sig i det ene spring efter det andet - laks på 10 - 15 kg eller chum's i lidt mindre størrelse gør at man aldrig mister modet eller troen på at det nok skal lykkes. De tungeste skydehoveder og extra fast sinking forfang kommer på, lige meget. Lead core på 1 meter på da være løsningen, ja hvis man vil skræmme fiskene. Det viser sig nemlig at lead coren i det krystalklare vand lyser ligesom et lyslederkabel og fiskene flygter foran det så fluerne kom aldrig i nærheden af fiskene.

Efter en lille times tid fisker jeg nede i stryget med mit synke 4 hoved og der går det lige an, smæld!... en stor chum har taget fluen og vil nedstrøms, men med min manglende mobilitet sættes hårdt mod hårdt og fisken ryger lige i luften for derefter at forsvinde igen.
Lidt senere er den gal igen hos Michael M, denne gang en fin Spring som volder en del besvær inden den kommer ud af strømmen og ind på det stille lave vand hvor Jacob kort efter kan lande en fin fisk på 10-12 kg, som efter en kort posering får sin frihed igen.

Sammy kan heller ikke rigtig komme i gang, det er som om fiskene står i den øverste del af stryget og Jacob fisker og fisker tilslut med 3-dobbelt leadcore, men det hjælper heller ikke - fiskene er for sky til disse forfang. Vi kunne jo heller ikke forlænge den monofile del i det uendelige så kom fluen jo ikke derned alligevel.
Dagen går sin stille gang og især en fisker kører med klatten, jeg tror han fanger 5-6 Springs og mister mindst lige så mange på de 5-6 timer han er der, men han må gøre noget specielt for ingen andre har tilnærmelsesvis de samme kontakter til fisk, nej det bliver til et hug i ny og næ samt enkelte landede fisk.

Da Sammy og Michael M skal hjemad er de fleste andre også forsvundet og vi kan nu rigtig boltre os, men lige lidt hjælper det nu kan vi blot rigtig se at fiskene flygter foran leadcoren, så til sidst opgiver vi og trisser hjemad langs floden for at se om vi kunne finde et andet sted at slutte dagen af med og et par hundrede meter længere nede ser vi en stor stime chum's, midt i det lange stryg og vi får vel en 4-5 stykker hver og lidt aktion inden vi ikke gider mere og vender næsen hjemad til en gang take-away og lidt cola.

Copyright @ 2016 Bananfluerne.dk