British Columbia 2001

 

Det er godt nok tidligt det her, er den første tanke der rammer mig mens vækkeuret kimer og jeg prøver at ramme den rigtige knap. Men det utrolige sker man vågner og kommer op og der står morgenmaden klar, hun er simpelthen en engel hende vor mor nr. 2. Madpakkerne og en ekstra til Kenn står også klar på bordet. Vi kommer af sted og finder uden problemer Kenn, som viser sig at være en rigtig flink og rar fyr, der kender sit vand og sine fisk.

Vel ankommet til Dwedney begynder regnen at tage til og det siler stille ned fra en blytung himmel samtidig med det langsomt er ved at lysne. Det er det samme som på Vedder, hvis man går 500 meter er der ikke et øje, så det gjorde vi. Dwedney har ingen strøm udover den som tidevandet skaber og dermed er den meget mudret på bunden, ren skøjtebane, tidevandsforskellen er over 1 meter og det er de miderste 4 timer at fiskeriet er bedst så vi havde god tid til at udspørge Kenn om fiskeriet, fluer og alt muligt andet.

Vi kan ikke rigtig vente og halvt glider og halvt går ned mod vandkanten og prøver at finde et sted hvor man ikke synker langsomt i, men det er ikke nemt når alt er smurt ind i mudder. Men vi fisker løs med de lette stænger (alm. kystgrej) og små fluer, men det bliver Kenn som starter ballet med en fin Chum, som dog hurtigt får friheden igen.

Morgenen går langsomt over i dag og overalt dukker der fiskere op, de fleste i båd, men fiskeriet er slet ikke kommet i gang endnu, dog begynder der at være enkelte fisk i overfladen eller deciderede spring - men det er noget spredt fægtning og ingen fanger noget så vidt vi kan se.

Vandet stiger lystigt men der er ikke gang i fiskeriet, før Kenn får en fin mindre Coho (det var lige aftensmaden) og Jacob noget senere også får en fin Coho, dog lidt mindre end Kenn's, denne får dog sin frihed igen. Det var noget underligt fiskeri som ikke lige tiltalte mig - ikke noget at gøre med at jeg ikke fangede noget, men at stå i mudder til læggene uden at kunne røre sig var ikke lige det jeg havde mest lyst til.

Der sker ikke noget de næste par timer og vi slutter dagen med at besøge et nærliggende klækkeri, Inch Creek Hatchery, hvor de klækker og udsætter laks/ørred i de vandløb der er lige i nærheden. Alle klække- og opvækstbassiner er adskilt fra hinanden, endog således at forskellige laksearter fra samme vandløb er adskilt.

Grunden til at man selv i Canada må udsætte fisk er for at genopbygge bestandene efter en lang årrække med intensivt erhvervsfiskeri, som virkelig bragte bestandene af spisefiskene helt i bund og da der samtidigt kom et øget fokus på et stadigt stigende rekreativt fiskeri (milliard forretning i BC, altså i can.$) måtte der ske noget og man startede så en storstilet plan for hele provincen.
Der udsættes kun mærkede (finneklippede) laks (primært Coho og Spring), det er også sådan at det kun er tilladt at hjemtage max. 4 opdrættede Coho (ingen vilde) og kun en Spring over 62 cm om dagen, men dog 4 i alt.

Vi fangede ikke nogen der var under 62 cm i de 2 uger vi var der.
Dernæst stod den på shopping i nærmeste by og så hjem og slappe lidt af.

Copyright @ 2016 Bananfluerne.dk