British Columbia 2001

 


Michael M har kroget dagens første










To glade bananer fik kampe til stregen af de stærke canadiske laks
 

Efter gårsdagens lidt skuffende oplevelse var det igen tid til at indtage hot spottet og put-hullerne sammen med Michael M, som ikke kendte dette sted.

Der går som vanligt ikke mange sekunder efter vi er ankommet til øen, som de første, før Michael M har den første Spring på og kan i morgengryet lande en rigtig flot laks på over 15 kg, helt vildt. Og dette skulle vise at kun være starten på en fantastisk dag.

Herefter var der laks til alle af både den ene og anden slags, det var sådan at mistede man en, så sad der en ny 1-2 kast efter (ligesom hornfisk) og en ny fight kunne begynde og råbene "Fish on" eller "Fish off" eller "Fish going down" genlød hele tiden fra den ene eller den anden af de efterhånden 5-6 fiskere vi var på stedet.
Jacob lægger for med et par flotte springs og lidt chums, mens jeg endnu engang er som forhekset og mister den ene fisk efter den anden- men så kommer der hul på bylden, fiskene sidder fast længere tid og jeg får nerverne lidt under kontrol og får da også en mindre spring samtidig med at Jacob lander en der er lidt større.

Ca. midt på formiddagen får jeg en gevaldig fisk på, en stor chum har taget fluen og pisker først nedstrøms, så opstrøms og nedad igen før jeg før lidt kontrol over den i det stille vand, mine arme begynder så småt at syre til af at presse grejet (læs: holde på stangen), jeg må skifte mellem højre og venstre arm for at lade den anden hvile nogle sekunder før jeg igen tager fat. Langt om længe er laksen ved at være flad og kan nærmest kanes ind på land, men her dummer jeg mig og går ikke baglæns, men bliver stående mens jeg presser stangen endnu mere - så slår laksen lige et par saltoer på fladt vand og smæld lyder det (ligesom når man trækker en persienne hurtigt sammen) og jeg står med en nu 7-delt Scott stang og en mistet chum på 13-15 kg - heldigvis har jeg en reservestang, men den står hjemme på værelset, så af sted efter den og tilbage til fiskeriet en lille time efter, nu skal de få de stakkels laks her kommer min 15' #11 stang så nu kan jeg rigtig tage fat og presse dem endnu mere (troede jeg).
Nu går det lidt bedre, men det er stadigvæk nogle stærke fightere disse canadiske laks, uanset om de hedder chum eller spring.

Hen på eftermiddagen får jeg endnu et stor fisk på og alt tyder på en spring i god kaliber, den tænder i hvert fald helt af og spurter først opstrøms for hurtigt at vende og gå nedstrøms, linen nærmest sutter gennem vandet (lyder ligesom når man giver tilslag på lang line på kysten), det lykkes dog at stoppe den inden den når det store stryg og få den tilbage i det rolige vand nær stenbanken vi holder til på og den egentlige slåskamp på udholdenhed begynder.

Der lægges maksimalt pres på grejerne og bremsen får endnu en tak selv om dert burde være umuligt trækker laksen lige 15 meter i et ryk og jeg får et rap over nallerne der kunne mærkes i længere tid. Mine hænder og arme begynder så småt at være færdige, men langsomt og sikkert kommer laksen tættere og tættere på for til sidst at kunne landes med et tag om halen og nogle hurtige billeder inden den får sin frihed igen, min største på hele turen 17-18 kg lyder den lokale sagkundskab, ikke ringe. Det var helt klart en fordel med den lange kraftige stang, nu kunne jeg bedre styre fiskene og jeg blev ikke selv så træt (kun af at hive den tunge line op hver gang), fightene var langt hurtigere og flere fisk kom på land. Hvor mange vi fangede den dag har jeg slet ikke tal på, men det var rigtig mange og de var af god størrelse.

Dagens oplevelse var uden tvivl en knægt på ca. 12 år iført neoprenwaders i perfekt størrelse med tennissko udenpå, Ambassadeur og multistang samt amerikanerrig (er tidligere omtalt). Den knægt var simpelthen fænomenal med en stang, han fangede klart flere fisk end alle os andre og mistede endnu flere fordi han ikke kunne holde dem og få dem ud af strømmen, derudover var han en god sportsmand som uden tøven satte fejlkrogede laks ud igen og først tog en som sad i munden efter flere timers fiskeri - den knægt bliver til noget stort senere.
Jeg snakkede også en del med en gut på vores egen alder og det viste sig at hans far kom fra Danmark og var derovre hvert år på ferie og familiebesøg, selv havde han ikke været der - han hed i øvrigt noget så dansk som Hansen, hvad giver I verden er sgu' lille der står man næsten på den anden side af jorden og så render man ind i en landsmand (næsten), det er lidt underligt.

Copyright @ 2016 Bananfluerne.dk