British Columbia 2001

bandw

Vores tur til BC, Canada, tog sit udspring i november 1998 ved et tilfælde. Internettet har på mange måder gjort verden mindre. Jeg var lige startet med at binde fluer og fandt på Internettet et godt tilbud på Jungle Cock. Det var en fluefisker ved navn Michael Martinz fra Vancouver, British Colombia der havde Jungle Cock'en til salg. Jeg købte nakken og fik den sendt til en kammerat der boede i Canada, som tog nakken med hjem til Danmark i julen 1998.
Michael og jeg syntes begge det var sjovt, at man kunne "mødes" på nettet og snakke om den samme interesse/hobby, fluefiskeri, selvom man boede flere tusind kilometer fra hinanden. Vi sendte email's frem og tilbage og beskrev hver især vores fiskeri: Jeg fiskede efter måls havørred og han fiskede efter laks - mange og store laks!!
Michael fiskede meget i flod der hedder Vedder River ved Chilliwack, BC. Der går ca. 500.000 laks op i september-oktober-november måned. I disse måneder går kongelaksen, chum's og sølvlaksen (coho) samt alle ulige år også pink salmon op i floden for at gyde. Gennesnitstørrelsen er 8-12kg.
Michael havde fanget sin livs laks netop denne sæson: En kongelaks på 25kg som han også sendte et billede af. Sikke en kæmpefisk i forhold til de havørred vi fanger på vores kyster. Michael sendte så en invitation om at jeg kunne jo "bare" kommer over næste år i højsæsonen: Oktober og få testet mit fluegrej, så ville han være guide.
Det var jo meget fristende når man modtager email hvori der bl.a. står: " Spring Salmon (konge laks) are the king of freshwater fish when it comes to fighting. They jump, run, hold in the current, and they are strong. Nothing else like them……... I landed at least 20 fish over the day, and hooked that many more. The river is absolutely filled with salmon". Jeg ved ikke hvor mange der kan modstå sådan en invitation, men jeg kunne ikke.

Jeg fortalte efterfølgende Michael Mulbjerg om min nye email-ven og hans invitation. Vi blev enige om at tage af sted på vores "livs fisketur" næste oktober - 1999.
Skriveriet hen over Atlanten gik lystigt, og Michael Martinz var meget hjælpsom med alle de informationer vi havde brug for: Stænger, liner, fluer etc.
Turen blev så desværre aflyst pga. manglende finanser, men både Mulbjerg og jeg var begge enig om at vi måtte af sted når økonomien havde det bedre. Vi holdte fortsat kontakten med Michael Martinz. Endelig i år 2001 havde vi begge "luft" til at tage til BC og kunne give Michael den gode nyhed. Planlægningen af turen startede allerede i foråret 2001. Jeg havde aldrig fisket efter laks og skulle derfor ud og købe nyt udstyr: Fluehjul, tohåndsstang, liner, forfang, kroge, fluebindingsmaterialer etc. Og ikke mindst binde et hav af laksefluer.


Jeg havde som nævnt aldrig fisket efter laks, bl.a. fordi jeg havde hørt om så mange der har været i Norge eller i Sverige for at fiske efter laks, år efter år uden at fange noget. Hvorfor så ikke tage til Canada, BC, med fangst garanti - næsten hver dag!! Prisen for 14 dages fiskeri er stort set det samme. Vi brugte ca. 15.000 Dkr. hver, inkl. flybilletter, billeje inkl. benzin, bolig, mad, "lidt" fiskeudstyr etc..
Det kan godt være at disse stillehavslaks ikke er lige så blanke og smukke som Atlanterhavslaksen, men det de mangler i billedskønhed bliver opvejet af deres fight egenskaber, som Michael Martinz også udtrykte det: It's like a runaway train you can't stop!!. Disse laks vil trække en atlanterhavslaks baglæns til hver en tid. Jeg syntes disse stillehavslaks er smukke på deres egen måde. Vil du prøve den ultimative grejtest ( og arme), tja overvej en tur til BC.

God tur - vi ses måske derovre

 


 

1-1
Pink salmons slås med mågerne om retten til det lave vand

1-8
Turens første fisk har hugget

1-12
Det er et par trætte og udslidte herrer der lørdag aften ankommer til Vancouver lufthavn, efter have været undervejs i mere end 20 timer og hvad venter der så - endeløse køer med sikkerhedskontrol, paskontrol og formularer om alt fra himmel til jord og tilbage igen. Dernæst bagage og så finde Michael Martinz i ankomsthallen men 1 times forgæves venten, søgen og telefoneren gav intet resultat, manden var på arbejde viste det sig - stakkels gut.
Derefter en lille gåtur over til biludlejeren - stort udvalg og vi vælger en lille 4-hjulstrækker (GMC Jimmy) m. automatgear (prøv at finde andet!), får et kort og så af sted til Chilliwack i mørke og regnvejr, det tager ca. 1½ time i alt før vi finder South Sumas Rd. og Selkirk Bed & Breakfast v. Brenda og Wayne, da var vi meget trætte - men sikken en velkomst, kufferterne blev slæbt op og kaffe/te serveret og så gik snakken ellers med udspørgen om hvor grejbutikkerne etc. lå henne osv.. Ingen problemer, de vidste lige hvor alt var og der blev aftalt morgenmad næste dag, inden de udmattede herrer kunne gå til køjs i hver sit værelse m. god plads, rent og dejligt.

Efter en god nats søvn kunne vi ikke blive liggende ret længe og efter en god gang canadisk morgenmad med det hele (brase kartofler, bacon & æg samt toast, juice, yoghurt, frisk frugt - kaffe, te og mælk så var vi så småt ved at være klar til at invadere Vedder River og de mange store laks, der jo blot ventede på vore fluer.
Hos Fred's Tackle Shop får vi vor fiskelicens samt spenderet en mindre formue på lidt grej (læs Sage XP 9' #5 til blot 3400,- og senere et Lamson Velocity 2 til blot 1100,-) og andre gode sager vi bare lige mangler, samt gode råd og vejledning af de gode folk i butikken, inkl. et kort over Vedder River med alle navnene på og hvor man kan parkere (overalt), så de stakkels canadiere ikke skulle gå mere et par hundrede meter, for gik man 5-600 meter fra vejen så var der næsten mennesketomt.
Valget faldt på Wilson Rd. nedstrøms jernbanebroen efter anbefaling i butikken.

Da vi kommer ned til floden får vi det første chok, i denne lille pool på 30x50 meter står der flere hundrede fisk, hvis ikke flere tusinde, alt sammen pink salmon - det er simpelthen for vildt at se så mange fisk på et sted, levende og døde i mellem hinanden. Vandet er næsten krystalklart og vi kan se 1½-2 meter ned i vandet og overalt er der fisk i rå mængder, vi går nedstrøms og ud på en ø hvor vi kan fiske det hurtige vand og bagvandet.

Der går vel hele 5 minutter så har Jacob fast fisk, super, og efter måske den hårdeste fight han endnu havde haft i sit liv (måske minus den multe han fik sidste år) kan han lande en han pink salmon i moderat størrelse, høj som en brasen og stærk som en laks - fantastisk fighter på let grej #7-8 - så længe strømmen ikke var for stærk. Sådan forsætter dagen med masser af pink salmon - alle dem vi gad fange og det var mange denne første dag, men ingen Springs eller chums eller cohos så vi noget til, næsten for opstrøms på det senere hot spot væltede de fisk op i mængder man ikke kunne fatte. Jacob var også oppe i put-hullerne for at se om han kunne være med men det blev ikke til noget da han overhovedet ikke kunne komme ned til fiskene i den hårde strøm.

Vores grej, liner og samlinger bliver testet godt og grundigt af de mange fisk vi får på vore enhåndsstænger og hjulenes bremser bliver testet godt og grundigt, alle bestod med glans så længe det blot var pinks.

Dagen går stille og roligt med masser af fisk, storslåede indtryk og bare det at vænne sig til det at fiskene var overalt og bare lå og døde eller svømmede rundt og var i en eller anden form for forrådnelse (sikken en stank!). Der er en masse indtryk som skal fordøjes og omsættes til forståelige termer (fiskemæssigt og menneskeligt), dette tager tid.


 

1-16
Jacob med Mike's chum fanget i det første dagslys

1-19
Mike og Jacob med 10-12 kgs Spring(Kongelaks)

1-19
Endelig møder vi Michael Martinz, på "vandretur" til et supersted (Behind Wayne's field).
Det er nu blevet mandag morgen og vi skal mødes med Michael M. og Sammy på P-pladsen ved Vedder Crossing, det bliver spændende at møde ham efter så lang tids internet kommunikation, hvordan er han nu og så videre - det hele kører rundt i hovedet på en. Det viser sig at han er alle tiders fine fyr, ligesom de fleste rigtige lystfiskere. Bare hans første kommentar om mig og hvad Jacob havde sagt siger alt, idet han sagde :"Jacob you said he was big, no no try huge", dertil skal det siges at Michael M er et hoved mindre end jeg, så der var ikke noget at sige til reaktionen.
Vi snakker lige lidt og kører derefter opstrøms til Michaels favoritsted. Efter en lille vandretur, ikke nemt med ødelagt knæ og rullesten, kommer vi til en vidunderlig strækning med et hårdt stryg øverst og en hård strøm længst borte samt en pool der ender i et langt fladt og bredt stryg og et sving.
At der også er fisk beviser Michael allerede i løbet af de første 10 minutter ved at fange en rigtig flot chum som Jacob håndlander i det allerførste morgengry, god start.

Da det bliver lidt lysere ser vi en sjov detalje, ude i floden på en træstub hænger et par grønne neoprenwaders ligesom om de var til tørre, underligt syn - hvordan er de havnet der?
Vi kan ligesom ikke rigtig komme til fiskene, der ofte viser sig i det ene spring efter det andet - laks på 10 - 15 kg eller chum's i lidt mindre størrelse gør at man aldrig mister modet eller troen på at det nok skal lykkes. De tungeste skydehoveder og extra fast sinking forfang kommer på, lige meget. Lead core på 1 meter på da være løsningen, ja hvis man vil skræmme fiskene. Det viser sig nemlig at lead coren i det krystalklare vand lyser ligesom et lyslederkabel og fiskene flygter foran det så fluerne kom aldrig i nærheden af fiskene.

Efter en lille times tid fisker jeg nede i stryget med mit synke 4 hoved og der går det lige an, smæld!... en stor chum har taget fluen og vil nedstrøms, men med min manglende mobilitet sættes hårdt mod hårdt og fisken ryger lige i luften for derefter at forsvinde igen.
Lidt senere er den gal igen hos Michael M, denne gang en fin Spring som volder en del besvær inden den kommer ud af strømmen og ind på det stille lave vand hvor Jacob kort efter kan lande en fin fisk på 10-12 kg, som efter en kort posering får sin frihed igen.

Sammy kan heller ikke rigtig komme i gang, det er som om fiskene står i den øverste del af stryget og Jacob fisker og fisker tilslut med 3-dobbelt leadcore, men det hjælper heller ikke - fiskene er for sky til disse forfang. Vi kunne jo heller ikke forlænge den monofile del i det uendelige så kom fluen jo ikke derned alligevel.
Dagen går sin stille gang og især en fisker kører med klatten, jeg tror han fanger 5-6 Springs og mister mindst lige så mange på de 5-6 timer han er der, men han må gøre noget specielt for ingen andre har tilnærmelsesvis de samme kontakter til fisk, nej det bliver til et hug i ny og næ samt enkelte landede fisk.

Da Sammy og Michael M skal hjemad er de fleste andre også forsvundet og vi kan nu rigtig boltre os, men lige lidt hjælper det nu kan vi blot rigtig se at fiskene flygter foran leadcoren, så til sidst opgiver vi og trisser hjemad langs floden for at se om vi kunne finde et andet sted at slutte dagen af med og et par hundrede meter længere nede ser vi en stor stime chum's, midt i det lange stryg og vi får vel en 4-5 stykker hver og lidt aktion inden vi ikke gider mere og vender næsen hjemad til en gang take-away og lidt cola.


 

1-29 Nu skulle det være, vi vidste hvor fiskene var og at det kunne lade sig gøre at fange dem, også på flue. Så af sted vi drog til hot spottet v. Wilson Road i det tidlige morgengry, det lod til at blive endnu en dag med fint vejr og masser af plusgrader.
Det tager ikke langt tid at konstatere at der stadig er masser af pinks, men nu nærmer de sig en slags pestilens for på vores 2-håndsstænger er de ingen match og i løbet af 4 kast får jeg 4 pinks (hanner) som alle stiller sig på tværs ude i strømmen - f….. sgu og så videre - det er ikke dem jeg er kommet for selv om de livede lidt op på de første par dage. Men 10 i timen er for meget, så er det ikke sjovt længere.


Lidt oven puthullerne finder vi en flok gode chums som vi fisker en del ti,l da vi ikke rigtig kan komme til nede på hotspottet og ikke kan finde ud af hvorfor det ikke virker, til sidst enes vi om at det må være den leadcore der lyser for meget, for selv i de lave stryg flygter fiskene, der er ikke andet at gøre end at få nogle nye liner, omkring 425 grain, hvis ellers Fred har flere tilbage. Men det må nu vente til senere på dagen nu skal der fanges chums og det blev der også.

Vi fiskede den lave kraftige strøm med synke 3-4 liner og korte forfang samt Jacobs flue Chummy, mens der er okkuperet nede på hot spottet og put hullerne ikke rigtig giver noget.
Chum'ene er meget villige til at tage vore fluer og den ene fight og mistede fisk afløser den anden, mens indholdet i æskerne bliver mindre og mindre efterhånden som den ene chum efter den anden synes den vil have en souvenir med hjem, men hver det lykkes at fighte en af dem tilstrækkelig træt til at kunne lande var man også klar til en lille pause eller et check af forfang og flue, der var ikke en af dem som tog kun et udløb enten nedstrøms eller opstrøms og det med fuld bremsekraft på, de var uhyggelig stærke og kanon fightere, men manglede måske kongelaksen massive kraft eller også var det kun fordi de ikke var så store som de kongelaks vi senere skulle fange.

Lidt hen på eftermiddagen kunne vi endelig komme ordentligt til nede på hot spottet, men det gav stadig "kun" chums og dagens oplevelse stod Jacob for da han hen på eftermiddagen kroger hvad der ligner en rigtig flot chum (læs : stor) for den drøner bare nedstrøms i et langt rush, vi kan slet ikke følge med - det går alt for stærkt. Vi spæner det bedste vi kan nedstrøms mens hjulet bare synger derud af, det ser ud til at fisken er gået bag om nogle træer på den anden side af floden så Jacob må krydse strømmen og dyppe både stang og hjul under vandet indtil flere gange før han får den fri igen og kan fighte videre med en nu meget træt og aldeles færdig fisk - en chum på omkring 5 kg kroget lige i anus, som kort efter får sin frihed igen. Jeg har aldrig set så skuffet en mand før, og så våd - han måtte krydse floden flere gange, men adrenalinen kørte rundt i kroppen i lang tid herefter.

Da vi slutter lidt tidligt, vi skulle jo have nye liner, er solen ikke gået ned endnu og Fred måtte bestemt have åbent endnu, kl. var jo ikke mere end godt 18 da vi drøner ind på p-pladsen ved butikken og ser at der er lukket, s….., men hov der var jo Fred og lige ved at låse bagdøren, så hurtigt ud og forklare situationen og Fred er en guttermand - han åbner kun for os. Vi får 2 nye 425 grain liner og et par andre nødvendige småting når vi alligevel er der og så til en god pris endda - tusind tak for god service. Ærgerligt at han selv stopper - men vi kan da håbe at dem der overtager forstår at føre det videre i hans ånd.

Nå men hjem og lave loops på linen og gøre klar til den store dag i morgen, nu må det gerne snart lykkes ellers bliver det sgu' frustrerende ikke at kunne fange en kongelaks.

 

1-31
Jacob med chum


Turens første Spring/kongelaks har taget fluen


Kroget spring på lavt vand
 
Vi har fået monteret vores nye 425 grain shooting heads, 2-håndsstængerne er klar og begiver os mod hot-spottet ved Wilson Rd., får tøjet på og vader ud til øen i det første morgenlys - der er allerede 2 derude men det er jo ingenting i forhold til de andre dage, det er Gammelfar og Snaggeren, som allerede er på færde.

Den første times tid bliver det til et par chums til Jacob, mens jeg synes at være forhekset alt jeg kroger mister jeg igen lige så hurtigt igen - forfanget knækker og krogene rettes ud eller knækker og andre igen mister krogholdet. SÅ sker det - en Spring har taget Jacobs flue og spurter nedstrøms mens Lite Speed'en knurrer lystigt i morgenluften, den kommer ind i det rolige vand og jeg forsøges at få nogle gode billeder af denne vores første Spring. Tilsidst er den udmattet og vi kan roligt lande den i det stille vand nederst på banken, en flot kongelaks på 10-12 kg og Jacob er lykkelig - endelig lykkedes (stor tak til Fred for at lukke os ind efter lukketid).

Herefter mener Jacob at det må være min tur og jeg kroger i hurtig rækkefølge 4 -5 flotte fisk som jeg alle mister indenfor 30 sekunder, det er ligegodt s….., hvad er det der sker. Sa mener han det mååvære nok og overlader det mig selv at finde melodien. Jeg mister endnu et par stykker på samme måde. Og så sidder den der pludselig, en ikke specielt stor fisk men fuld af fart og jeg må ned i baglinen inden den stopper nederst i pool'ens hårde del - Jacob har også fisk på men den er mere rolig og vi lander samtidigt hver sin Spring, en hurtig posering sammen mens Gammelfar tager et billede, fiskene vejer mellem 6 og 9 kg. Dejligt det lykkedes at få en af disse hårdt pumpede torpedoer.

Herefter mener Jacob at det må være min tur og jeg kroger i hurtig rækkefølge 4 -5 flotte fisk som jeg alle mister indenfor 30 sekunder, det er ligegodt s….., hvad er det der sker. Sa mener han det mååvære nok og overlader det mig selv at finde melodien. Jeg mister endnu et par stykker på samme måde. Og så sidder den der pludselig, en ikke specielt stor fisk men fuld af fart og jeg må ned i baglinen inden den stopper nederst i pool'ens hårde del - Jacob har også fisk på men den er mere rolig og vi lander samtidigt hver sin Spring, en hurtig posering sammen mens Gammelfar tager et billede, fiskene vejer mellem 6 og 9 kg. Dejligt det lykkedes at få en af disse hårdt pumpede torpedoer.

Canadierne behandler chum'en som skidtfisk, den er nærmest en pestilens også når den skal landes - så bliver den trukket flere meter op på land og nærmest sparket ud igen. Vi derimod fandt at det er en fantastisk fighter der aldrig giver op og kg for kg er den mindst lige så stærk som en Spring. Til gengæld springer den meget mere og er mere en sprinter end det lange tunge træk som Spring'en udøver og når der er så mange af dem så sker der hele tiden noget.

Sådan fortsætter det meste af dagen, med masser af aktion - masser af chums og en del Springs, men ingen rigtig store udover dem vi mister. Det er hårdt arbejde og armene begynder så småt at mærke presset da Jacob råber "Så er den gal igen" og en mægtig fisk vælter ud af vandet helt klart den største vi har set til dato, bremsen får endnu en tand, men det bemærker fisken tilsyneladende overhovedet ikke, den står blot ude i strømmen mens Jacob lægger maksimalt sidepres på den for at få den ud af strømmen inden den finder på at stikke nedstrøms igennem det lange stryg.

Det lykkes og fighten er nu til at se en ende på og efter 15-20 minutters intens hård kamp kan Jacob strande monstret på en lille banke ude midt i floden. Gammelfar tager den om haleroden og får den sikkert helt op på banken, helt sikkert +40 lbs. nærmere 45, dvs. over 20 kg kongelaks i favnen på Jacob (som næsten ikke kan løfte den), et par hurtige billeder og et afsluttende på banken inden den får sin frihed igen - hvilken fisk!!

Dagen slutter som den startede med et par chums og lidt luftakrobatik til at sætte et flot punktum for en forrygende dag, det var derfor vi var taget den lange vej og så lykkedes det allerede, nu har vi fundet melodien, så er resten op til os selv og vejret. Fiskene er der helt sikkert.
Efter sådan en dag er der ikke noget at sige til at man egentlig kun har lyst til at sove og slappe af, men der skulle lige bindes et par fluer og laves aftaler om morgendagens fiskeri - Coho i Dwedney Slough med en af Wayne's kollegaer - Kenn.

 

Det er godt nok tidligt det her, er den første tanke der rammer mig mens vækkeuret kimer og jeg prøver at ramme den rigtige knap. Men det utrolige sker man vågner og kommer op og der står morgenmaden klar, hun er simpelthen en engel hende vor mor nr. 2. Madpakkerne og en ekstra til Kenn står også klar på bordet. Vi kommer af sted og finder uden problemer Kenn, som viser sig at være en rigtig flink og rar fyr, der kender sit vand og sine fisk.

Vel ankommet til Dwedney begynder regnen at tage til og det siler stille ned fra en blytung himmel samtidig med det langsomt er ved at lysne. Det er det samme som på Vedder, hvis man går 500 meter er der ikke et øje, så det gjorde vi. Dwedney har ingen strøm udover den som tidevandet skaber og dermed er den meget mudret på bunden, ren skøjtebane, tidevandsforskellen er over 1 meter og det er de miderste 4 timer at fiskeriet er bedst så vi havde god tid til at udspørge Kenn om fiskeriet, fluer og alt muligt andet.

Vi kan ikke rigtig vente og halvt glider og halvt går ned mod vandkanten og prøver at finde et sted hvor man ikke synker langsomt i, men det er ikke nemt når alt er smurt ind i mudder. Men vi fisker løs med de lette stænger (alm. kystgrej) og små fluer, men det bliver Kenn som starter ballet med en fin Chum, som dog hurtigt får friheden igen.

Morgenen går langsomt over i dag og overalt dukker der fiskere op, de fleste i båd, men fiskeriet er slet ikke kommet i gang endnu, dog begynder der at være enkelte fisk i overfladen eller deciderede spring - men det er noget spredt fægtning og ingen fanger noget så vidt vi kan se.

Vandet stiger lystigt men der er ikke gang i fiskeriet, før Kenn får en fin mindre Coho (det var lige aftensmaden) og Jacob noget senere også får en fin Coho, dog lidt mindre end Kenn's, denne får dog sin frihed igen. Det var noget underligt fiskeri som ikke lige tiltalte mig - ikke noget at gøre med at jeg ikke fangede noget, men at stå i mudder til læggene uden at kunne røre sig var ikke lige det jeg havde mest lyst til.

Der sker ikke noget de næste par timer og vi slutter dagen med at besøge et nærliggende klækkeri, Inch Creek Hatchery, hvor de klækker og udsætter laks/ørred i de vandløb der er lige i nærheden. Alle klække- og opvækstbassiner er adskilt fra hinanden, endog således at forskellige laksearter fra samme vandløb er adskilt.

Grunden til at man selv i Canada må udsætte fisk er for at genopbygge bestandene efter en lang årrække med intensivt erhvervsfiskeri, som virkelig bragte bestandene af spisefiskene helt i bund og da der samtidigt kom et øget fokus på et stadigt stigende rekreativt fiskeri (milliard forretning i BC, altså i can.$) måtte der ske noget og man startede så en storstilet plan for hele provincen.
Der udsættes kun mærkede (finneklippede) laks (primært Coho og Spring), det er også sådan at det kun er tilladt at hjemtage max. 4 opdrættede Coho (ingen vilde) og kun en Spring over 62 cm om dagen, men dog 4 i alt.

Vi fangede ikke nogen der var under 62 cm i de 2 uger vi var der.
Dernæst stod den på shopping i nærmeste by og så hjem og slappe lidt af.


 


Michael M har kroget dagens første










To glade bananer fik kampe til stregen af de stærke canadiske laks
 

Efter gårsdagens lidt skuffende oplevelse var det igen tid til at indtage hot spottet og put-hullerne sammen med Michael M, som ikke kendte dette sted.

Der går som vanligt ikke mange sekunder efter vi er ankommet til øen, som de første, før Michael M har den første Spring på og kan i morgengryet lande en rigtig flot laks på over 15 kg, helt vildt. Og dette skulle vise at kun være starten på en fantastisk dag.

Herefter var der laks til alle af både den ene og anden slags, det var sådan at mistede man en, så sad der en ny 1-2 kast efter (ligesom hornfisk) og en ny fight kunne begynde og råbene "Fish on" eller "Fish off" eller "Fish going down" genlød hele tiden fra den ene eller den anden af de efterhånden 5-6 fiskere vi var på stedet.
Jacob lægger for med et par flotte springs og lidt chums, mens jeg endnu engang er som forhekset og mister den ene fisk efter den anden- men så kommer der hul på bylden, fiskene sidder fast længere tid og jeg får nerverne lidt under kontrol og får da også en mindre spring samtidig med at Jacob lander en der er lidt større.

Ca. midt på formiddagen får jeg en gevaldig fisk på, en stor chum har taget fluen og pisker først nedstrøms, så opstrøms og nedad igen før jeg før lidt kontrol over den i det stille vand, mine arme begynder så småt at syre til af at presse grejet (læs: holde på stangen), jeg må skifte mellem højre og venstre arm for at lade den anden hvile nogle sekunder før jeg igen tager fat. Langt om længe er laksen ved at være flad og kan nærmest kanes ind på land, men her dummer jeg mig og går ikke baglæns, men bliver stående mens jeg presser stangen endnu mere - så slår laksen lige et par saltoer på fladt vand og smæld lyder det (ligesom når man trækker en persienne hurtigt sammen) og jeg står med en nu 7-delt Scott stang og en mistet chum på 13-15 kg - heldigvis har jeg en reservestang, men den står hjemme på værelset, så af sted efter den og tilbage til fiskeriet en lille time efter, nu skal de få de stakkels laks her kommer min 15' #11 stang så nu kan jeg rigtig tage fat og presse dem endnu mere (troede jeg).
Nu går det lidt bedre, men det er stadigvæk nogle stærke fightere disse canadiske laks, uanset om de hedder chum eller spring.

Hen på eftermiddagen får jeg endnu et stor fisk på og alt tyder på en spring i god kaliber, den tænder i hvert fald helt af og spurter først opstrøms for hurtigt at vende og gå nedstrøms, linen nærmest sutter gennem vandet (lyder ligesom når man giver tilslag på lang line på kysten), det lykkes dog at stoppe den inden den når det store stryg og få den tilbage i det rolige vand nær stenbanken vi holder til på og den egentlige slåskamp på udholdenhed begynder.

Der lægges maksimalt pres på grejerne og bremsen får endnu en tak selv om dert burde være umuligt trækker laksen lige 15 meter i et ryk og jeg får et rap over nallerne der kunne mærkes i længere tid. Mine hænder og arme begynder så småt at være færdige, men langsomt og sikkert kommer laksen tættere og tættere på for til sidst at kunne landes med et tag om halen og nogle hurtige billeder inden den får sin frihed igen, min største på hele turen 17-18 kg lyder den lokale sagkundskab, ikke ringe. Det var helt klart en fordel med den lange kraftige stang, nu kunne jeg bedre styre fiskene og jeg blev ikke selv så træt (kun af at hive den tunge line op hver gang), fightene var langt hurtigere og flere fisk kom på land. Hvor mange vi fangede den dag har jeg slet ikke tal på, men det var rigtig mange og de var af god størrelse.

Dagens oplevelse var uden tvivl en knægt på ca. 12 år iført neoprenwaders i perfekt størrelse med tennissko udenpå, Ambassadeur og multistang samt amerikanerrig (er tidligere omtalt). Den knægt var simpelthen fænomenal med en stang, han fangede klart flere fisk end alle os andre og mistede endnu flere fordi han ikke kunne holde dem og få dem ud af strømmen, derudover var han en god sportsmand som uden tøven satte fejlkrogede laks ud igen og først tog en som sad i munden efter flere timers fiskeri - den knægt bliver til noget stort senere.
Jeg snakkede også en del med en gut på vores egen alder og det viste sig at hans far kom fra Danmark og var derovre hvert år på ferie og familiebesøg, selv havde han ikke været der - han hed i øvrigt noget så dansk som Hansen, hvad giver I verden er sgu' lille der står man næsten på den anden side af jorden og så render man ind i en landsmand (næsten), det er lidt underligt.

 

Det blev ikke til det store fiskeri i dag da vi havde besluttet at slappe lidt af og sove længe, da vi skulle op kl. 04 om søndagen, så det blev til den traditionelle canadiske morgenmad med hele svineriet sådan midt formiddag. Dernæst en lille tur ned til Fred's og se om de skulle have nogle gode tilbud, Jacob ville købe et par nye waders så han havde nogle reserve, prisen var jo også kun det halve af i Danmark.

Vi var blevet lovet (næsten) at han havde dem, men de havde solgt alle i den størrelse om fredagen (5-6 par), men ville få nye hjem om nogle dage (Bare ligger blot en times kørsel væk !!).

Jeg selv faldt over et Lamson hjul til min nye Sage XP og igen væsentlig billigere end derhjemme.

Eellers var der ikke rigtig noget at hente, så vi shoppede lidt guf til den kommende uge og kørte hjem og så lidt video og Jacob bandt lidt fluer.
Hen på eftermiddagen ville Jacob ud og fiske, mens jeg ikke rigtig gad, så det blev en smuttur til hot spottet og nogle laks til Jacob, næsten ingen mennesker havde der været.
Om aftenen ville vi ud og spise på en restaurant hvor de lavede canadisk mad, det kan kun anbefales, det er godt - der er nok og det er billigt ift. derhjemme, også rødvinen.


 

Squamish River - nystegne Chum's.

Vi skulle i dag prøve en helt anden flod, et stykke oppe ad kysten, Squamish River, for at fiske efter friske chum's i stort antal - desværre havde de lovet heldagsregn og det passede, det silede ned fra morgenstunden. Vi fik hentet Michael M i Vancouver og fortsatte nordover ad mere og mere snørklede veje for til sidst at ende i en jord-/muddervej. Ned gennem et lille stykke skov og en skråning over et vandløb og så var vi ved det fedeste stykke laksevand man kan tænke sig : Et stort hårdt stryg som kommer bagfra fra højre side hvor hovedstrømmen går modsat så der er en rolig pool på egen bred, men der er ikke dybere end man sagtens kan vade ud til kanten af stryget eller helt ud idet og så fiske helt perfekt.
Igen skulle Chummy vise sig at være helt formidabel og der var fast fisk inden for de første 10 minutter, nu kendte vi jo teknikken - skråt opstrøms og deaddrift med indtagning til sidst - det kunne de ikke stå for.
Og fisk det var der i rå mængder - men ikke så store som i Vedder, til gengæld fik vi en del næsten blanke chum's og endda en med havlus.

Jacob kunne dog ikke rigtig komme i gang i dag, det kørte ikke for ham (det måtte komme en dag), fiskene hoppede af og pludselig under en fight råbte han rigtig højt. Skydehovedet var røget af da loopet var knækket, surt show og ingen erstatningsskydehoved havde vi, så det måtte blive på bedste beskub med superfast sinking forfang og hele molevitten.

Nu er verden jo ikke lige ond hele tiden og ca. ½ time senere får Jacob fat i sit skydehoved med det nye set-up og jeg kan vade ud og få fat i linen uden at stramme op, det kunne jo der var fisk endnu, så af med det nye og på med det oprindelige skydehoved og så var Jacob glad igen. Der strammes op og fisken er der endnu, men ryger af kort tid efter - hvor heldig har man lov at være det var nu anden gang han lavede det nummer.
Jeg har aldrig oplevet så mange fisk, der bare hele tiden vil have fluerne - så en hård kamp og enten en mistet fisk, en bøjet krog - mistet flue eller en fisk "på land". Det var også denne dag at Michael M så lyset og fordelene ved en 2-håndsfluestang m. tilhørende hjul og stor størrelse.

Michael M rendte rundt med en kl. 9/10 enhåndsstang, 400 grain skydehoved og et System Two 7/8, dette grej kom på store opgaver og mange løbeture, mens Jacob og jeg blot stod ude i floden og fightede laksene, så skulle Michael M hele tiden nedstrøms for at lande en chum og mindst en gang den dag kom der røg fra hjulet og det var blot en mindre chum, så nu vil han bygge/montere en 2-håndsstang her til vinter for det var da meget nemmere og mindre belastning af arme og hænder m.m..

Godt hen på eftermiddagen var jeg ved at være så gennemblødt man kan blive og gad ikke mere, men da havde vi vist også fanget vor kvota af chums for begge uger, det var helt vildt - der skal jeg hen en anden gang også, så kan det godt være canadierne ikke regner den for så meget, men det er en fantastisk sportsfisk.

 


Jacob med en coho


Hr. Mulbjerg ser ud til at nyde livet som lystfisker i British Columbia, bemærk plasket fra en fisk i højre side af billedet


Laks på vej op igennem stryget


De større laks må næsten lægge sig på siden for at komme op


 
Var tøjet mon tørt efter gårsdagens heftige heldagsregn var den første tanke der røg gennem hovedet på mig da vækkeuret ringede for endnu en dags fiskeri, ja -fluer var tørre - kameraet var tørt og havde ikke taget skade, ej heller filmen, - jakken var næsten helt tør og ja resten var ok, så der var tørt tøj over det hele, dejligt.

Vi drog opstrøms i det tidlige grå lys under et tungt og massivt skydække, det kunne love en ting - det var ikke det sidste vand vi havde fået på turen. Det kom til at passe om end i mindre grad end vi forventede.

Første stop blev Wilson Road (nordlige) efter anbefaling fra Michael M, efter at have været længere nordpå for at kigge på vandet, vandet var tydeligt steget ca. 5-10 cm og blevet en anelse uklart, men det betød blot at fiskene væltede rundt mellem benene på os og ikke der hvor vi fiskede og der var masser af fisk. Det var blot sådan at der hvor fiskene stod og ville bide kunne vi ikke fiske, da det ville betyde at snorklen skulle være på 3-4 m ellers ville vi drukne og så skulle der bindes 500 kg i os for ikke blive revet med af strømmen, så det blev til en masse opstrøms kasteri og ikke mange tilbud, men der var så mange andre oplevelser at se denne dag, bl.a. vandstæren eller hvad det nu var for en fugl og det lave stryg nedstrøms hvor Jacob tilbragte et par timer med at finde de rigtige billeder og krybe rundt på maven ude i vandet. Det var dog primært coho og pinks der gik op denne vej, der var for lidt vand og skjul til chum og spring, men det blev til nogle gode billeder af hvor lidt vand der skal til før at fiskene går op når de absolut skal/vil.

Det var da også en oplevelse at stå på 60 cm vand og så opleve en spring på 7-8 kg ramle hovedet ind i benet på dig eller en chum eller en pink, men der var åbenbart godt strømlæ der for det skete jævnligt og de var slet ikke bange eller letskræmte af den årsag.

Der var da også enkelte fisk der forvildede sig ud i hovedstrømmen og tog vore fluer, men skam at melde blev de fleste fejlkroget i den stærke strøm, men med modhageløse kroge var det sjældent noget problem lige at tage tangen og vriste fluen fri igen, så det blev da til enkelte fisk, men de fleste så vi blot nede i vandet eller i luftakrobatik ude i stryget.

Herefter kørte vi ned til hot spottet igen, men der var ligesom dødt og kun enkelte chums viste sig i det lave stryg opstrøms puthullerne - så det blev en mindre nedtur, men også en påmindelse om at alt godt ikke varer evigt og at vi måtte til at finde nye steder at fiske i hvert fald indtil de nye træk af fisk kom op i floden og stillede sig forhåbentlig de samme steder, men det var som om fiskene trak meget mere og hurtigere igennem de enkelte steder.

Heller ikke andre vi talte med havde stabilt fiskeri i ret lang tid af gangen, så der måtte satses på andre fisk, eksempelvis coho men her havde vi svært ved at omstille os til at skulle fiske med let grej igen og fortsatte med det kraftige grej for det var jo sjovere at fíghte de store stærke chum og springs end at skulle fiske madfisk i traditionel havørredstørrelse, men med tunge liner og små fluer, nej tak. Så hellere fange pinks ude i strømmen og teste liner og forfang, men selv det kunne ikke opholde mig ret længe det var for nemt at fange 4 pinks i 4 forsøg.

Da jeg var ved blive forkølet måtte vi lige forbi det lokale pharmacy og finde noget lindrende og løsnende inden det blev for slemt, men det skulle vise sig ikke helt at være nok.


 

Vi drog af sted mod hot-spottet for at se om den marginalt lavere vandstand skulle have parkeret nogle friske springs og chums i hullerne/strømmen.

Om de var friske fisk eller ej, så var der gang i den fra morgenstunden om end antallet af fisk ikke var som sidste uge.
Der gik ikke lang tid før den var gal igen, men fiskene var noget mindre og dermed lettere at håndtere indtil man fik kroget en af de store gamle chums, så var der dømt hårdt arbejde.
Jeg måtte holde pause jævnligt for overhovedet at kunne fiske og hver fight trak mere og mere energi ud af kroppen, så det blev kun til en 2-3 fisk for mit vedkommende, hvoraf kun en eller 2 blev landet.
Jacob var som vanligt mere energisk og standhaftig og kunne kroge den ene efter den anden, men det var som om der røg flere af end vanligt, vi kan jo alle få en off-day.

Efter få timers fiskeri måtte jeg opgive kampen mod forkølelsen, der var simpelthen ikke flere kræfter i kroppen, og bede Jacob om at køre mig hjem via det lokale apotek, så jeg kunne prøve at komme ovenpå igen, så for mit vedkommende blev det en dag på sofaen med videofilm, diverse lindrende midler samt kakao, te og kaffe plus hjembagte småkager samt en lille lur eller to under tæppet.

Jacob havde haft en nogenlunde eftermiddag om end fiskene havde været lidt svære at lokalisere og få til at hugge, så det var vist på det jævne.


 


Michael M med blank coho

Michael M skulle fiske sammen med os igen i dag og jeg følte mig da også nogenlunde frisk om morgenen, men igen gik der kun få timer før jeg måtte kravle hjem under dynen igen, så det blev kun til en enkelt laks for mit vedkommende.

Jacob og Michael M ville derefter køre opstrøms og prøve bl.a. Behind Wayne's field (Michael's hotspot) igen og se om de kunne finde nogle coho også.

Det lykkedes da også for Michael M at fange indtil flere flotte coho i varierende farve fra helt blank til godt farvet, enkelte kongelaks og chums var det da også blevet til, så en god dag med masser af fisk til de raske mennesker.

Da Jacob kom hjem kunne han fremvise en stang som var i flere dele end oprindeligt, hans Sage 12,6' #9 var knækket under fighten med en pink salmon på en 3-4 kg, en hanfisk der var gået ud i strømmen og smæk ikke længere 3-delt men 4-delt stang, surt for vi havde ikke flere 2-håndsstænger end den jeg brugte, så han måtte overgår til en-håndsstang og 425 grain shootinghead, en rigtig kraft og energi suger, de sidste par dage. Men det gik da også flot alligevel.

Da det var Jacob's fødselsdag havde Brenda & Wayne inviteret på aftensmad, coho med tilbehør og så dessert sådan at han skulle føle sig lidt hjemme (det var nu ikke noget problem, sådan havde vi følt siden første dag). Brenda havde været i byen og bestille islagkage med en lystfisker på i glasur og hele piv-tøjet, det rørte vist Jacob lidt, den smagte i hvert fald godt ligesom resten af maden. Det var en rigtig hyggelig aften der blev snakket om alt mellem himmel og jord.
Det er helt sikkert et sted jeg gerne vil bo igen hvis jeg skal derover igen, hvilket der nok ikke er den store tvivl om at jeg skal.

 


Jacob med pink salmon


Fisk i rå mængder


Lokal Hill-Billy lander fisk ved at trække den op på land i forfanget....hans stang ligger smidt et eller andet sted på jorden

Så var det tid for endnu en gang fiskeri i regnvejr var der lovet, vi besluttede derfor at få købt regnjakke så jeg ikke blev drivende våd endnu engang og det lykkedes at få - tro det eller ej - en Helly Hansen all the way from back home. Men det blev slet ikke så slemt, det dryppede kun lidt nogle gange i løbet af dagen. Derefter opstrøms til bl.a. Behind Wayne's field hvor den megen regn havde sørget for en lille sidestrøm og der var fiskene trukket op i store mængder. I det lave og klare vand var det let at pürsche den enkelte fisk og samtidig få en række gode billeder, så Jacob satte i gang mens jeg sad oppe på bredden og tog billeder, bl.a. manglede vi et billede af en flot pink salmon og det lykkedes faktisk Jacob at fange en både stor og rigtig flot hanfisk på mellem 4 og 5 kg.

Bare i denne lille pool har der nok været mellem 500 og 1000 laks på et sted hvor det dybeste sted er godt en meter. Et fantastisk syn, her var de alle samlet spring, chum, coho og pink salmon på vej mod deres endelige skæbne, gydning og så døden. Det er for vildt at tænke på alle de fisk, der bare dør og lader deres jordiske rester gøde vandet så deres afkom kan leve og vokse sig store inden de selv tager den store rejse ud i saltvandet for at vende tilbage igen og starte en ny cyklus, imponerende system.

Jacob prøver om han kan komme til de springs der står helt inde ved den bred hvor jeg sidder, men det bliver kun til en kort fight inden laksen ryger af igen og ikke vil mere. Men det var sjovt at se hvordan den forsvarede sin standplads overfor andre springs og chums, de blev jaget væk lige så snart de stak næsen indenfor en given cirkel, medmindre det var en hunspring, så blev der kælet for den og svømmet rundt om for at lokke den til at blive der, det lykkedes også en gang at se en af hunnerne grave til en gydebanke, men så heller ikke mere - desværre.

Vi fik også set en alternativ canadisk landingsmetode, da en eller anden bondeknold havde fået en rigtig sort og tynd spring på - hvad gør man så, ja man smider da stang og hjul fra sig og trækker fisken på land i snøren hvorefter den får en på hovedet og manden kører hjem sammen med sin gamle far der havde taget en lige så grim spring.

Timerne gik stille og roligt, jeg fik en stribe gode billeder mens Jacob fik en masse fight og fisk. Nu ville jeg se hvordan det legendariske Ranger run så ud så vi kørte helt opstrøms og jeg må sige det så fedt ud men der var så mange mennesker at det ikke var til at komme til og vi kørte derfor lidt rundt og så på flere andre spændende steder, men når vi så de fisk (især springs) de fangede og hvor magre og sorte de var i forhold til dem vi fangede så var interessen ikke overvældende. Vi var bl.a. et sted hvor vi kunne se 30-40 meter lodret ned i en pool hvor laksene stod skulder ved skulder og ved den øverste bro stod der fiskere på hver anden sten ude i elven og hele bredden var dækket af lystfiskere der fiskede i de små strømme mellem stenene, mens de forsøgte at hindre laksene i at gå nedstrøms, vi så ikke en blive landet men mange der blev mistet når linen knækkede.

Til sidst endte vi i en lille slugt, Allison Canyon, hvor strømmen var dyb og hård, men vandet ar krystalklart og det væltede med fisk, vi talte 10 per minut der trak opstrøms, men næsten alle var ligeglade med vore fluer - det lykkedes dog at miste en del chums og en enkelt spring inden vi ikke gad mere og vendte nedstrøms.
Men stemningen i den trange dal og lyset var helt vidunderligt og meget tæt - utrolig flot sted.

 



Sidste fiskedag, ret utroligt at vi allerede har været her i 2 uger - det føles som det halve, men det må skyldes alle de mange indtryk og oplevelser der skal synkes. I dag er det endnu en grå, tung og fugtfyldt morgen der venter os og vanen tro kører vi en sidste gang på hot spottet for at se om der skulle være friske fisk, men nej ikke en eneste hugvillig fisk på pladserne og et par timer senere er vi på vej opstrøms for at finde et nyt sted hvor vi kan fiske - flere steder kigges nærmere efter inden vi lander lige opstrøms Vedder Crossing Bridge og kommer om bag et kraftigt stryg som ikke rigtigt var fiskbart og finder et drømmevand, ligesom i alle bøger - et mindre stryg med god strøm og så en flad pool med hurtigt vand, her skulle være laks og tro mig det var der - i rå mængder (især chums).

Chum'ene står helt inde i "vandfaldet" og ud over/på en kæmpe grusbanke, træder man i vandet flygter mindst 10-20 laks per 3 skridt. Det viste sig at være én kæmpe gydebanke på 20x50 meter vi stod i/på, men pyt med det de var ikke i gang endnu - men pladserne blev forsvaret ivrigt overfor andre laks - nogle tog fejl og svømmede ind og wadersene det var ret sjovt for vi kunne lige se bunden og dermed fiskene på tæt hold, en fed oplevelse og et fantastisk syn når fisk i 5-10 kiloklassen sprinter af sted på en ½ m vand eller mindre.

Nå men der skulle vel egentlig også fiskes og Jacob går i gang mens jeg taget lidt billeder og der går ikke lang tid før der fast fisk - en chum sætter stang og mand under pres i den hårde strøm, der er ikke noget at gøre han må nedstrøms og lande den i roligere vand, god start på et nyt sted - men det var næsten for nemt. Så er det min tur og nogle kast senere er den gal igen, men som så ofte før smutter også denne fisk - men pyt lidt efter er er igen bud efter en ny fight, en chum har igen taget fluen og ræser nedstrøms mens bremsen på mit Bringsén gør sit bedste for at lægge en dæmper på udløbet uden at forfanget brister, men det er kun nødhjælp også denne fisk ryger af inden den forsvandt ned i det store stryg (læs : lille vandfald).

Sådan fortsætter det slag i slag med fisk der hugger, ryger af eller befriet for fluen i flere timer, ja lige så længe som vi gider faktisk (og det er lang tid). Vi kommer i tanke om at vi skal bruge et par nærbilleder af chums og tager de sidste billeder på rullen af et par tilfældige chums som eksempelvis den der havde striber på langs i stedet for på tværs og et close-up af hovedet med de meget specielle store skarpe tænder.

Pludselig råber Jacob ude fra floden, der er noget galt - en storlaks har taget fluen og han kan ikke røre sig, der er maksimalt pres på enhåndstangen og bremsen er i bund på Lite Speed'en, fisken bliver stoppet og det går frem og tilbage indtil han ikke kan rokke den ud af stedet - jeg må nedstrøms og der ligger en Spring på over meteren nærmest rundt om en sten helt bevidstløs ja nærmest død. Jeg tager den om haleroden og løfter den op i et tag, men den er ligeved at smutte inden jeg får den anden hånd under den og kan bære den på land så vi kan få krogen løs igen og få sat den ud. Men denne fisk var så udmattet at det tog flere minutter inden den kunne holde sig selv oprejst og svømme bort med strømmen ned gennem det store stryg. Dette var endnu et bevis på at 2-håndsstængerne er at foretrække, der kan altså lægges et andet pres på fiskene med sådan en sag end med enhåndsstængerne.

Det er efterhånden blevet hen på eftermiddagen, de mange timer og mange hårde fights samt nogle dages sygdom har tømt de sidste kræfter og sammen med den stille silende regn beslutter jeg mig for at nu får de kære laks fred for mig for denne gang, but I'll be back soon so watch out for the Danes.


 

Nu var eventyret ved at være slut og vi skulle hjemad, men først stod den på et ordentligt morgenbord med vafler og canadisk ahornsirup. Tasker og stænger blev pakket sammen og læsset i bilen. Samtidig skulle de obligatoriske opstillingsbilleder jo tages og der skulle siges farvel til vores værtspar gennem de sidste 2 uger, de havde gjort deres til at vi følte meget velkomne og vil vende tilbage en dag.

Vi havde en aftale med Michael M om at mødes i Vancouver og spise frokost hos Sammy på hans restaurant, men vi forsøgte forgæves at få fat i ham - det viste sig at han havde glemt sin mobiltlf. da han tog af sted på arbejde - så vi måtte nøjes med at køre til Vancouver downtown og se på sceneriet mens vi fik en rigtig canadisk burger med det hele og kiggede ud over lystbådehavnen.

Vi skulle også prøve at finde en butik der havde Patagonia vadejakker, men forgæves - ikke en eneste forretning havde nogen hjemme, så det blev til lidt shopping i en grejbiks på havnen og et par Levi's til Jacob senere inden vi kørte til lufthavnen og checkede ind.
Resten af turen hjemad var begivenhedsløs men lang, så det var et par meget trætte herrer der ankom til Kastrup sent om aftenen, men gensynsglæden var stor og det var rart at være hjemme igen, nu skulle alle indtrykkene til at fordøjes og hver gang vi ser billederne dukker der nye minder og oplevelser frem på nethinden, det er godt der ikke er så længe til vi skal af sted igen.


 

Fakta– Rejse og ophold m.m..

Rejse.

Vi fløj med British Airways fra Kastrup med mellemlanding (4 timer) i Heathrow til Vancouver og samme vej retur, total fly-tid 11 timer + mellemlanding og mødetid før i lufthavnen.

Pris inkl. skatter og afgifter : 4520,- Dkr. per person.


Ophold – bed & breakfast – i vores tilfælde Selkirk House Bed & Breakfast – det kan absolut anbefales. Vi blev modtaget med åbne arme og en varme og hjerterum man skal lede længe efter, at det så er billigt er en anden side af historien. Vores værtspar gjorde alt de kunne for at det skulle føles ligesom derhjemme, eksempelvis stod vor mor op kl. 04.00 for at lave morgenmad og smøre madpakker til os. Madpakkerne var fordi vi kun spiste ”en lille morgenmad” og ikke traditionel canadisk/amerikansk morgenmad og alligevel fik vi kaffe/te, juice, cerials, yoghurt og frisk frugt til vi ikke kunne spise mere.

Vi havde hver sit værelse og rent sengetøj hver 3. dag. Luksus, man skal unde sig selv.

Pris per person : 30,00 CAN $ pr. dag (~155,- dkr.) (2001-pris).

Fakta - fiskene.

Pink salmon / Pukkellaks – kommer hver andet år (ulige) i kæmpe antal, Vedder alene ca. 150.000 – 200.000 stk. – de bliver hurtigt en pestilens da de er overalt og du fejlkroger dem hele tiden, største vi fik ca. 12 lbs, rekord knap 16 lbs sat i år.

Coho – Sølvlaks – minder meget om vor egen laks men er dog mindre, er nr. 2 spisefisk efter sockeye laksen, fiskes især i det mere langsomme vand med meget små sparsomme fluer i sølv, blåt, rødt eller grønt og gerne med flash, største vi fik 3-4 lbs. største i år i BC ca. 23 lbs. God fighter på let grej, er enten sølvfarvet eller rød på siderne og har sort hale.

Chum / Dog salmon – Hundelaks – ikke specielt eftertragtet laks i Canada, men er en gudsbenådet fighter der absolut er værd at fiske efter, den største vi fik vejede omkring 15 kg (knækkede en Scott stang), springer og sprinter som en drøm og har nogle flotte farver og tegninger.

Chinook / Spring salmon – Kongelaks – den stærkeste og største af laksene, kompakt og voldsom fisk., der tester dit grej til det yderste – giver først op når den er totalt udmattet og ligger ude i strømmen. Står i den strideste strøm sammen med chums’ene, fisk den primært i den nederste del af Vedder, da den ellers hurtigt bliver meget mørk (sort/mørkebrun)og taber meget i vægt. Den største vi fik vejede over 20 kg, men der er lige fanget en på ca. 30 kg, vi fik mange i 10 – 14 kg størrelsen men også et par stykker omkring de 17-18 kg og nogle få mindre.

Fakta– floder og fiskelicens.

Vedder River – vores flod, måske den fiskerigeste flod i hele British Columbia (mellem 400 og 600.000 laks om efteråret alene) meget norsk i sit løb, dog er dalen bredere og løbet spredt i flere delløb på den nederste del. Fiskbar længde ca. 30 km. – Mange mennesker !!

Fraser River – hovedfloden i Vancouver området – her fanges også stør – fiskes kun fra båd.

Squamish – vidunderlig flod med masser af Chums også helt friske, ca. 2 timers kørsel fra Vedder/Chilliwack.

Skagit – ørred og stalling vand til let grej ½ times kørsel fra Vedder, godt sted at slappe af fra fiskeriet efter kongelaks og Chum

Dwedney Slough – omløbskanal på Fraser River hvor fiskene kommer ind med tidevandet, især hot spot for Coho i det sene oktober

Etc.

Fiskelicens købes I grejbutikkerne og koster 55 CAN$ hvis man ikke skal have fisk med hjem (slå ihjel), i så fald lægges ca. 30 CAN$ oveni per art.

Der må kun fiskes med enkeltkrog og den skal være modhageløs.

Normal canadisk fiskemetode og så dansk fluefiskeri.

Canadierne fisker Springs og chums på en slags spinflue (de kalder det selv Drift fishing), men med flåd. Arrangementet består af en svirvel m. kort line ned til en plasthætte hvori blyet sættes, fra svirvlen til ”fluen”/krogen/agnen anvendes monofil i ca. 1 m og tykkelse som vi bruger til havørred på kysten, 6-12 lbs (2½-5 kg) brudstyrke og så undrede de sig over at de mistede meget grej – fjolser, laksene var da ligeglade med vores 0,40-0,50 mm nylon. Oppe ad linen sad så flåddet hvor linen blot var viklet rundt om og kunne så hurtigt justeres. ”Agnen” var en enkeltkrog hvorpå der sad en tot uldgarn af forskellig farve, tykkelse og længde, men altid helt oppe ved krogøjet så hele krogen var fri – og de fejlkrogede rigtig mange fisk på denne metode, mens vi faktisk kunne prale af en meget lav fejlkrogningsprocent på omkring de 20-25, canadierne lå vel omkring de 60-70% eller mere.

Vi brugte 425 grain skydehovede på en flydende running line efter forgæves at have prøvet alt andet og forfang på max. 75 cm i 0,5-0,4 mm, selv dette knækkede som sytråd nogle gange og krogene bøjede også i flere tilfælde når en storlaks stak nedstrøms eller opstrøms i ekspresfart. Der blev fisket skråt opstrøms så vi kom til bunden, hvilket er et absolut ”must” ellers får du ingen Springs og kun få chums.

Brug 2-håndsstænger i kl. 9-11 og hav en reserve med, de kan knække. Hjulet skal være af bedste slags med masser af bagline og en solid pålidelig bremse for du får kun en chance med hver fisk og får du den ikke stoppet så er der løbetur på flere hundrede meter hver gang.


 


Orange Spey


Egg Sucking Leech X 2


Popsicle


Letdresset GP


Pink polar spey


Rolled muddler


Ricks X-mas tree

silver_flash_fly
Silver flash fly
 

Fluebinding og søgning af mønstre

Denne gang skulle det lykkes at komme af sted, vi havde begge afsat tiden og pengene, investeret i grej og bindematerialer. Så var spørgsmålet blot hvad skulle der bindes og hvor meget - hvilken størrelser og farver, her var gode råd dyre - men også lette at finde på nogle af de amerikanske og canadiske sites, alle ville hjælpe og gjorde det endnu vanskeligere at vælge hvad der skulle satses på.
Vi gik så småt i gang i forsommeren og bandt fluer så det stod om ørene med maraboufjer, isbjørne hår, tråd og tinsel, lak i luften og kroge over det hele.
Det skulle dog vise sig at fluer i orange, peach, røde og gule nuancer samt pink var favoritterne især til Springs og Chums, når de blot var let dressede eller af maraboufjer, også min gennemprøvede Glimmerreje i lyslilla i str. 3/0 kunne fange laks. Kobberfarvede kroppe var et hit.
Det gjaldt simpelthen om at få bundet nok fluer, men hvem kan vide det når man ikke ved hvilke fluer der rykker, så vi bandt et stort udvalg og prøvede os frem - næste gang er det anderledes.
De fluer der virkede bedst er vist herunder :

Orange Spey
Chummy (Jacobs superflue til Chum's, også god til Springs. Vil blive lagt på siden så snart den er blevet fotograferet)
Egg Sucking Leech x 2
Popsicle
Let dresset GP
Pink Polar Spey
Rolled muddler
Rick's X-mas Tree
Silver Flash Fly

Størrelser til Springs og Chums : 3 - 3/0 Mustad trad. eller Partridge Bartleet

Størrelser til coho : 6-10, streamer eller laks lowwater

Fluer til Pink salmon : alt hvad der pink virker blot det er små størrelser som til coho

Bind så mange du kan overkomme at slæbe med dig derover ellers tag dig grej med og bind på stedet, du mister mange fluer hver dag ellers fisker du ikke rigtigt, da fluerne skal til bunden for at fange laksene.

Hjemmesider :

International Spey Casting : http://communities.msn.ca/InternationalSpeyCasting/_whatsnew.msnw
Angling BC : http://www.anglingbc.com/
Freds Tackle Shop, Chilliwack : http://www.freds-bc.com/
Vejret og vandstand i floder i BC Canada : http://www.weatheroffice.ec.gc.ca/canada_e.html

samt et hav af andre sites der har med fluer og stillhavslaks at gøre. Prøv blot at søge i Google (www.google.com) med teksten Pacific+Salmon+Flies, så får du et hav af henvisninger


 

Copyright @ 2016 Bananfluerne.dk