Los Roques 2006


 

Indflyvning til Los Roques - klik for stort foto
Indflyvning til Los Roques i en Cessna 402


Jack på 2,3 kg taget på Surf Candy - klik for stort foto
Jack på 2,3 kg taget på surf candy


Der smovses i grillet languster - klik for stort foto
Der smovses i grillede languster


 
Der snigfiskes på strandbones - Klik for stort foto
Der snigfiskes på strandbones

 
Styrtdykkende pelikan, nu gælder det om at være hurtig - klik for stort foto
Styrtdykkende pelikan, nu gælder det om at være hurtig

 
Der listes ind på en school - Klik for stort foto
Der listes ind på en school

 
En bone har taget bonefish bitteren over turtlegrass’et - Klik for stort foto
En bone har taget Bonefish Bitteren over turtlegrass'et

Solid bonefish fra en fantastisk dag på flat’en der også bød på chance til permit! - Klik for stort foto
Solid bonefish fra en fantastisk dag på flat’en der også bød på chance til permit!

Kim Rasmussen og guiden Akilles med heftig cuda og store smil - Klik for stort foto
Kim Rasmussen og guiden Akilles med heftig cuda og store smil

Må  ikke håndfodres! - Klik her for stort foto
Må ikke håndfodres!


Arnth med ”Cucanao/Blue Runner” - Klik her for stort foto
Arnth med "Cucanao/Blue Runner"
 
Det var med store forventninger at vi mødtes en tidlig morgen i marts i Københavns Lufthavn. Endelig skulle vi afsted til Los Roques. For Kim og Jacob var det første gang at de skulle stifte bekendtskab med bonefish, jacks, tarpon og andre tropisk arter. Arnth og jeg selv havde været afsted året før og for os var det mindst lige så stort. Vores stænger og hjul trængte i den grad til et bonefix, vi trængte til at genopleve den afslappede stemning der hersker på Los Roques, nyde tanken om at de næste 15 dage skulle foregå under tropesolen med skudklart fluegear og en enkelt cerveza eller to til aftenhyggen.

Efter en halv times forsinkelse tog Airbussen endelig af fra CPH og da vi landede i Frankfurt blev vi dirigeret videre med bus til Caracas-flyet. Hmm, mon de havde fået vores bagage med?
10 timer senere skulle vi blive meget klogere! Bagagen var ikke kommet med fra Frankfurt! Det er vel nok det værste der kunne ske for en fisketurist. Rejseforsikringen (husk ALTID at købe en rejseforsikring) dækker diverse udgifter til indkøb af fornødenheder, tøj, tandbørste osv. Men alt fiskegearet, det helt fundamentale på sådan en tur, er blevet forsinket og der er ingen muligheder for at få fat i noget erstatningsudstyr.
Nå, men der var ikke noget at gøre ved det og vi fik udfyldt den såkaldte P.I.R rapport og fik lovning på at bagagen vil komme med flyet fra Frankfurt dagen efter.

Angel tog som vanligt imod i menneskemylderet i Caracas Intl. for at køre os i sin slidte Jeep Cherokee til en lille hyggelig posada hvor vi skulle overnatte inden turen gik videre ud til Los Roques næste morgen.

Vi kom ud til LR som planlagt og for at afslutte et par frustredede dage ankom vores bagage endelig søndag eftermiddag. Så der røg 1½ fiskedag på det! Tak for det SAS/Lufthansa!

Turens hovedattraktion er selvfølgelig bonefish, men med masser af muligheder for andre arter. Vi har hjemmefra booket en prof guide i 10 dage. Planen er så at to mand er ude med guide, imens de to tilbageværende fisker på egen hånd, enten på Gran Roque eller en af de andre øer hvor man som turist må fiske på egen hånd. (7 øer ialt, resten er forbeholdt fiskeguides og deres kunder eller er helt fredede!)

Første hele fiskedag vi har sammen bliver således mandag, for fra tirsdag og 10 dage frem går det løs med guide. Vi vælger at tage ud til Crasqui en lille halv times sejlads fra Gran Roque. Denne ø skal opleves, ikke fordi her ligefrem vrimler med bones, men fordi her er rigtig gode chancer for at komme på kastehold af et jack-kog. Pludselig bliver vandet pisket til skum af jagende fisk og er man hurtig nok kvitteres som regel med et kontant hug. Men ved aldrig med det samme hvad der har hugget for disse typer fisk kan godt finde på at gå sammen. Ofte vil det være Blue Runner, Spanish mackerel eller forskellige typer af jacks. Er man rigtig heldig får man false albacore eller bonito og så er man ikke i tvivl, de tager nogle sindsygt lange udløb og kæmper til de dør.
Vi får en del skud på jagende fisk og det bliver og til et par jacks plus nogle kontakter som enten mistes eller opleves som følgere. Jeg får bla selv en pæn jack på 2,3kg og mister en lige efter. Når man fisker jacks skal man strippe line så hurtigt som overhovedet muligt ellers tager de ikke. Nogle gange går bones nedenunder jacks flokkene. Flere gange hvor jeg kaster og jack’ne ikke tager, oplever jeg bones der forfølger surf candy’en og drejer af i sidste øjeblik.

Når man er på Crasqui skal man heller ikke snyde sig selv for et languster måltid i den ene restaurant her er. Kort sagt så smager det himmelsk, ligger fantastisk godt maven og er et kærkomment afbræk i den sædvanlige barracuda-menu.

På Los Roques er der flere forskellige måder at fiske bonefish på. Det som Los Roques er mest kendt for på vore breddegrader er, at det er muligt at fange bones på regulært kystfiskeri hvor man ikke spotter fisken først, men blindfisker som man ville gøre det på kysten herhjemme. Der er ingen tvivl om at metoden er meget effektiv, der er vel gennemsnitligt én bone-kontakt pr. halve fisketime! Så dette er metoden hvis man gerne vil fange mange bonefish og samtidig er der chance for at noget andet hugger.
Der kan dog være steder hvor de kommer helt ind i strandkanten og så får fiskeriet den visuelle dimension.

Pelikan metoden kan også bruges med stor succes. Den går i al sin enkelthed ud på at kaste ved siden af en pelikan der lige er styrtdykket. Ret ofte kommer der en eller flere bonefish helt op under pelikanen for at få deres del af måltidet og kan man lægge en gummy minnow til dem er der hug med det samme. Der kan så være nogle udfordringer i at undgå at ramme/kroge pelikaner eller andre fugle. Især måger har det med at blande sig i løjerne.

Personligt foretrækker jeg helt klart det ”rigtige” flatfiskeri hvor man spotter fisken, lægger fluen rigtigt, stripper rigtigt og sætter krogen rigtigt. Det nervepirrende øjeblik hvor du lægger fluen uden at spooke bonefishen der kommer imod dig med ryg- og halefinne ude af vandet. Det første strip hvor den reagerer på fluen, stoppet hvor den stiller sig over fluen og samler den op (hvis fluen ikke forinden har sat sig i koraller, turtlegrass etc), og til sidst strip-strike’t hvor du sætter krogen og det hele eksploderer i et rasende udløb. Er det så ydermere en bonefish du selv har spottet og sneget dig ind på, kastet til samt den evige vind der hersker på Los Roques som krydderi, så er det en fiskeoplevelse af de helt store og jeg vil ikke bytte sådan en fisk for 20 blind- eller pelikanfiskede bones.

Det skal også med at det koster nogle lærepenge at blive god til at spotte og sætte krogen med stripstrike. På den første del af turen kunne vi mærke en forskel på Kim og Jacob som var på bonefishing for første gang og så os der havde prøvet det før. Men de lærte hurtigt hvad man skal kigge efter og som dagene skred frem blev de bedre og bedre til både at spotte dem og sætte krogen rigtigt. Som tidligere nævnt tager flat-bonefishen ikke som en dansk havørred i en vending så man blot behøver at rejse stangen. Bonefish samler fluen op med front mod fiskeren og krogen sættes med et kontant træk med linehånden – learning by doing it!

Turen gav et ukendt antal bonefish med fisk op til både 3 og 4 kilo. Størstedelen blev taget ude på flat’en, i enkelte tilfælde blev der fisket på schools fra båd, hvor ”capitan” blev sendt i baljen og gik og skubbede båden hen over flat’en.

Det viste sig også at det kunne betale sig at søsætte de helt store fluer fra båden når man sejlede mellem de forskellig flats. Det blev til en pæn stribe barracuda op til ca. 7 kg.

Blue Runners blev det også til en del af. De gik sammen med jack flokkene og giver en heftig fight.

En enkelt bonito og en horseeye jack kom på listen, samt diverse forskellige snappers, pompanos mv. Den mest spøjse bifangst stod Kim Rasmussen for ude på en pancakeflat da en cowfish snuppede hans flue – mage til underligt udseende fisk skal man lede længe efter.

Desværre havde vi ikke held med fiskeriet efter tarpons. Der var masser af dem men trods ihærdige indsatser lykkedes det ikke at få plantet fluen i en af dem.

Fluerne der hittede var Bonefish Bitter, Mini puff, samt en mutant af disse to der blev døbt til Bitter Puff. Envidere gav Turneffe Crab, Gotcha og så selvfølgelig Gummy Minnow godt med bonefish. Der blev også eksperimenteret med glimmerrejer og to-kilos-fluen med succes
Til jacks var det Surf Candy der virkede og cuda’erne skulle bare ha noget stort og voldsomt.

Alt i alt endnu en supertur til de varme lande på trods af vores inledningvise besvær med bagagen. Jeg er sikker på at vores to tropedebutanter har bekendt sig til den sande tro og er blevet inficeret med den uhelbredelige bonefeber. Feberen kan dog holdes nede på én eneste måde; tag afsted igen! Uheldigvis tager man ikke bare til troperne efter behag, der er koner, kærester og familier der skal tages i ed og sidst men ikke mindst skal der akkumuleres en vis mængde likvider til sådan en tur.

Vores turbudget lå i omegnen af 18.000-20.000 pr. mand alt inklusive for:

Fly CPH-Caracas T/R
Indenrigsflyvning
Overnatning
Transport til og fra lufthavn
Ophold i posada
Fortæring
Taxabåde
5-6 dage med pro fiskeguide pr. mand
Lommepenge og diverse udgifter til fiskelicens mv.

 

Copyright @ 2016 Bananfluerne.dk