Om modne druer og møre bananer

Oprettet: Torsdag, 18. marts 2010 15:00 | Skrevet af Jesper Vang Møller |

| Visninger: 4661

Klokken når at blive elleve onsdag aften inden vi endelig er fremme i sommerhuset på Djursland, så folk myldrer ind og finder et værelse og pakker nødtørftigt ud. Egentligt burde man gå lige på hovedet i seng efter en lang arbejdsdag og køretur, men selv om vi godt ved at vi skal tidligt op næste dag fornægter det sociale gen i medlemmerne sig ikke. Selvfølgelig skal vi da lige have en øl og en Gammel Dansk, sådan bare lige for at komme ned på jorden og diskutere morgendagen.
Kl. 05.00 skærer mit vækkeur sig ind i min bevidsthed. Hovedet er lidt tungt i dag, hvilket er forståeligt nok, for det er ikke blevet til mere end 3 timers søvn. (Mentalt notat: Det KAN være risikofyldt at tage på decideret fisketur med folk der er lidt for hyggelige. Man kommer simpelthen ikke i seng i ordentlig tid når snakken går!).

Et par kander kaffe senere er alle mand (Michael, Kim, Flemming, Patrick og undertegnede) dog nede ved den lækre kyst der ligger ca. 100 meter fra terrassen. I det tidlige morgenlys fordeler vi os ud over et ca. 2 km. langt stræk. Lige neden for sommerhuset støder vi på en lille flok multer, der dog ikke vil lege med og hurtigt forsvinder i den drivende tang. Vi fortsætter gåturen ud mod en attraktiv pynt, som jeg ofte har fisket, for at se om der ikke er lidt ørreder inde i mellem de store sten. Kim og jeg står og snakker lidt om strækket, da en fin fisk kaster sig ud af vandet 15 meter ude ved en stor sten. Kim skifter til en Kobberbasse og vader ud i dækning af en stor sten og begynder at kaste, mens jeg fortsætter hen ad kysten. Jeg kommer dog ikke mere end 20 meter væk før lydene: ”Jep!….plask, plask”, når mine ører. Kim har kroget fisken og fighter den effektivt ind mellem stenen og strander den. Det er en fin ørred på 1,8 kilo og 54 cm. og efter et par billeder og en lykønskning bevæger jeg mig hen mod en anden plads der plejer at være god. Der er hul på bylden og vejret ser ud til at blive fint, så humøret er højt.

kim18

Kim Rasmussen flexer med turens første ørred

Sådan...turen første fisk er kommet på land

Ved 9-tiden begynder vi (pånær Flemming) at bevæge os tilbage mod sommerhuset, solen står højt på himlen og det er ved denne tid at multerne er normalt er til at spotte nede på Plateauet, så jeg har lidt travlt med at komme tilbage. Vi ser dog ingen multer, så vi går ned til Michael, der har indtaget en god plads: et hjørne med et lille rev, her plejer der at være fisk, og han kan da også fortælle om et par spottede ørreder. Mens vi står og taler viser en fisk sig lige på den anden side af fiolinerne og Patrick har lynhurtigt en flue derude. To kast efter sidder den der og med et lumsk smil lovpriser Patrick fluen, GriPossum. Det er en utroligt hidsig havørred på 1,8 kilo, som springer højt 6-7 gange i løbet af fighten, men til sidste må fisken bide i det sure æble og overgive sig til den hårde banan. Kim får en hornfisk og så er det slut med aktiviteten. Senere kan Flemming fortælle at det kunne betale sig at blive pynten der ligger længst væk, da der var flere springende havørreder og multer i overfladen og en kort overgang fightede han en multe, der desværre løb af med sejren.

Kim Rasmussen og Patrick Frømming med resultatet af morgen - formiddagsfiskeriet

Eftermiddagen byder p å bundsnørefiskeri efter fladfisk i et yderst sindrigt tempo, men det bliver da til både rødspætte, skrubbe og berggylte (såmænd!) – specielt Flemming har et godt tag i de flade. Det er ikke lige frem actionfyldt fiskeri, så Patrick går op for at lave mad sidst på eftermiddagen (ovnstegt havørred med kartofler og flødestuvede porrer – med en god hvidvin er det absolut mums!). En halv time seneregår jeg op for at hjælpe ham og det passer selvfølgelig med at multerne indfinder sig mens vi er i køkkenet. Det lykkes dog ikke for Kim og Michael at få dem til at tage deres fluer.
Vi når lige et par timers fiskeri efter aftensmaden (Nøj, hvor er det rart med en opvaskemaskine, når man er på tur!). Multerne er stadig neden for sommerhuset, men flokkene er ikke rigtigt stabile, selvom der hele tiden er fisk at kaste til. 100 meter længere henne ad kysten, har Patrick sneget sig ind på en lille flok multer. Det bliver dog kun til et enkelt hug, inden flokken er væk igen.
I nattemørket kan vi opsummere første dag over et par øl og resultatet er slet ikke dårligt: to fine ørreder på land, mange spottede ørreder, de fleste dog langt ude, en del multer at kaste til + et hug og så en pæn omgang fladfisk (selvom de fleste var ret små). Desværre må vi også konstatere at det er lige lovligt sent at stå op kl. 5, så næste dag skal uret stilles til kl. 4.
Det bliver kun til 1 ½-2 timers søvn for mit vedkommende, da der er kommet en masse myg ind i huset i løbet af aftenen og de synes det er helt forrygende at jeg ligger i stuen. For en myg på 1/100 gram er mine eksponerede 80 kilo københavner-kød et enormt tag-selv-bord, så jeg er faktisk ikke i specielt godt humør da vækkeuret endelig forkynder at NU skal jeg vågne. De andre har også været plaget af vores svirrende gæster i større eller mindre grad, men den obligatoriske morgenkaffe hjælper hurtigt på humøret og der går ikke længe inden vi fordeler os ud over strækket.

De andre går ud mod pynten i håbet om at få en tidlig kontakt med en af de store ørreder Flemming så i går. Jeg tager dog et længere stop ved min yndlingsplads, Plateauet. Det er sket så tit at jeg er stødt på havørreder her i morgenskumringen at jeg gerne giver denne plads lidt tid og rigtigt nok: en halv time efter jeg er begyndt at fiske synes jeg at ane en halefinne i overfladen. 5 minutters intens stirren i det svage lys belønnes med synet af en havørredhale der langsomt skærer bølgerne bare 4 meter fra land. Jeg lægger hurtigt min brune Wooly Bugger hen til fisken og det kræver blot et enkelt træk i linen før fisken sidder der. Den kæmper ganske hårdt med 3-4 spring og to gode udløb, der får fluehjulet til at synge. Jeg er dog på hjemmebane her så ørreden bliver roligt kanet op på land og stedt til hvile på en sten. Den vejer nøjagtigt 2 kilo og er 54 cm. lang, så jeg er ganske tilfreds og nattens kamp mod de svirrende djævle er helt glemt. Resten af morgenen forløber stille og roligt. Ingen fisk kommer på land, men vi ser flere gode fisk (op til 3 kilo) springe uden for kastehold

Sent på formiddagen bevæger Patrick og jeg os tilbage mod sommerhuset og i dag gør multerne næsten som de skal: de er samlet i 4 store flokke ud for Plateauet, men de går mellem 50 og 100 meter ude. Jeg er i starten ret sikker på at det bare er midlertidigt at de opholder sig derude, for de plejer at komme ind, men vi følger dem troligt i over 3 kvarter og prøver en enkelt gang at vade ud til dem, hvilket er helt umuligt her. Vi bliver enige om at gå tilbage og få lidt at spise og så kan Patrick og Kim muligvis forsøge at nå multerne fra deres flyderinge i løbet af eftermiddagen. Umiddelbart lyder det som en god idé, men flyderingsturen giver ikke andet end et par hornfisk.

Kl. halv-seks er alle mand fordelt på kysten igen. Patrick er gået direkte ud til Plateauet, Flemming er gået helt ud til pynten og vi andre finkæmmer området neden for sommerhuset. Vi finder da også hurtigt nogle små multeflokke som forpurrer vores planer om at gå ud til Plateauet. Hvorfor skulle vi flytte os når der nu er multer her? Det har Patrick svaret på for han løber ind i et fiskeri der er meget mere hektisk end det vi står i:

Den foregående dag var der om aftenen kommet multer ind under land. Desværre kom vi sent i gang med at fiske til dem, så det blev kun til et enkelt hug på en Grimling og en følger til Jesper, inden flokken forsvandt i aftenmørket. I dag skulle der satses stenhårdt på multerne. Ude ved den lille pynt i bugten havde vi om formiddagen set fire store flokke af multer. Desværre gik de langt ude og selv om vi fulgte dem i lang tid kom de ikke nærmere land.

Ved 6 tiden var de fleste kommet ned på stranden og jeg begav mig stille og roligt ud mod pynten. Inde i bugten havde Flemming fundet en lille flok på 5-7 multer som gik og gnaskede i overfladen.
Jeg vadede længere ud og lige før pynten var der en pæn flok på ca. 30 fisk. Jeg fiskede til dem med min nye upsidedown Grimling, men de ville ikke rigtig noget. Efter en halv times tid kunne jeg se, at hele pynten nærmest kogte af multer. Da jeg kom derhen kunne jeg se at der var tale om en virkelig stor stime som bredte sig helt ned i bunden af bugten. Det kan være lidt besværligt at fiske til sådan en stor stime, for hvilken fisk skal man kaste til når de er over det hele? Jeg valgte en taktik der gik på at fiske indersiden af stimen, dvs. fra land og ca. 4-5 meter ud.

Efter et stykke tid havde jeg stadig ikke mærket noget på trods af den store mængde fisk, så et eller andet måtte prøves. Jeg valgte at gå imod al normal multepraksis og knyttede en letdresset muddler i str. 4 på forfanget. Jeg skal ikke kunne sige om det var tilfældigt eller om multerne følte sig provokeret af muddleren, men der skulle ikke mere end 4-5 kast til så var der fast fisk. Multen kværnede ud igennem stimen for fuld skrue i det første udløb. Jeg kunne ligefrem mærke linen der raspede henover de andre multer. Efter 5-6 minutter og to udløb mere kunne forfanget (Drennan-0.26) ikke klare mosten og det bristede. Damn!

Nå, men på den igen, fiskene var der jo endnu, så min upsidedown-Grimling kom på forfanget. Der gik vel 10 minutter, så var der hug igen og lynhurtigt havde den taget 30-35 meter line. Der gik den så rundt og ruskede arrigt på hovedet, indtil linen få sekunder efter blev slap. Fluen var stadig på forfanget og krogen var helt intakt, den var nok bare ikke blevet kroget ordentligt. Nu var det begyndt at blive temmelig belastende, syntes jeg. Jeg havde ellers lagt meget energi i at lave en flue som kunne kroge multerne i deres hårde læderagtige overlæbe.
Efter at have sundet mig over skuffelserne i nogle minutter kom der en Burned Orange Frede str. 4 på forfanget. Fiskene kørte stadig rundt i overfladen, det var bare om at køre på igen. Lidt efter var der hug igen og denne gang blev den hængende. Den huggede på rimelig kort line og på få sekunder var al skydelinen ude og den kørte videre på bremsen. 8-10 minutter senere kunne jeg efter en sej fight og hårde udløb, kane en multe på 2,6 kg op på stranden. Fluen sad solidt plantet i kæbevinklen.
Selv om der stadig var gang i fiskene gad jeg ikke fiske mere efter dem. Jeg trængte allermest til en Blå Cola, så jeg traskede tilbage imod sommerhuset.

Patrick Frømming med multe på 2,6kg taget på Burned Orange Frede

På vejen mødte jeg Kim, Jesper og Flemming som alle var temmelig opslugte af en flok multer. Det var blevet til flere gode kontakter og en enkelt fast fisk til Kim, som desværre stod af igen. Da de hørte om den store stime som stadig var ude ved pynten, blev de forståeligt helt vilde og skyndte sig derud for at få det sidste fiskeri med, inden mørket ville sænke sig.

Enden på vores lille aftensats bliver desværre ikke fast eller landet fisk, men der er da yderligere et par tilbud til både Flemming og Kim. Længere inde er det også lykkedes for Michael at få et enkelt hug, men de er altså ikke nemme at kroge disse kystens grå eminenser.

Tidligt lørdag morgen starter fiskeriet i svag vind og der er da også et par ørreder der er så venlige at vise sig i overfladen, men det er ikke det store der sker. Det lykkes dog Patrick at få en målsørred og jeg har selv en yderst kraftigt hug ude på pynten: ”Slam!”, siger det og efter bare 5 meters udløb går fisken fast i en stor tangbusk. Jeg ser den aldrig, men gætter på at det har været en farvet fisk eller evt. en god torsk. Ved ti-tiden er den stødt tiltagende vind blevet så kraftigt at det ikke længere er specielt morsom at fiske med flue, ej heller særligt sikkert, så vi tager en slapper midt på dagen. Nogle sover til middag, andre binder fluer og et par øl bliver det da også til. Altså almindelig hygge blandt lystfiskere når nu vejret ikke vil lege med.

I løbet af eftermiddagen lægger vinden sig så meget at det faktisk bliver muligt at fiske igen. Vandet er lidt plumret, men i det store hele fiskbart, så vi fordeler os over strækket endnu en gang. Flemming satser hårdt og fisker faktisk hele vejen ude fra pynten og ind til sommerhuset i løbet af eftermiddagen og aftenen. Kim og jeg bruger lang tid på Plateauet og får da også fisk inden for kastehold i skumringen, men ørrederne er ikke interesserede i det sortiment af lækre fluer vi langer ud til dem, så en times tid efter solnedgang går vi roligt tilbage til sommerhuset.

Inde i stuen sidder Patrick og smiler lidt skummelt med en Blå Cola i hånden: han har nuppet en let bronzefarvet fisk på 65 cm og 3 kilo (øjemål), som han har sat ud igen. Michael har også fået en fisk på lige over målet, men med til historien om Patricks fisk hører det også at det var Michael der spottede fisken på ydersiden af fiolinerne, men han kunne ikke nå fisken, da han ikke havde sine vaders på. Altså kaldte han på Patrick og overlod fisken til ham – flink mand!

Denne sidste aften fisk vi sen aftensmad, en del rødvin og et par øl med små skarpe til, så da vækkeuret ringer søndag morgen og jeg kan se at vejret bestemt ikke er til hyggeligt sight-fiskeri efter havørred i morgenlyset beslutter vi at sove længe (til kl. 8).
Til slut kan man bare konkludere at det var en drøn-hyggelig tur, der, hvis man tager vejret i betragtning, faktisk bød på rigtigt fint fiskeri efter både havørred og multer, og dermed tøver jeg, som klubbens skriverkarl på denne tur, ikke med at dømme den som en ren succes.