Glimmerrejen slår til igen

 

 

Det er den første dag i det nye år og tiden er inde til at drage østpå for at fange de store østersøørreder. Raketterne er der tilsyneladende ingen ende på, da jeg pakker bilen og kører ind efter Niels på Frederiksberg. Det er så diset at jeg ikke kan finde sidevejen i første forsøg, men derhen finder jeg da og Niels er klar og straks efter går turen mod den nye bro over Øresund og ganske som til daglig er der ikke en bil på broen. Til gengæld er det en behagelighed ikke at skulle op over Helsingør og med færgen og tidsbesparelsen er ca. 1½ time hver vej uden at udfordre det svenske politis hastighedskontroller.

Vel ankommet skal vi lige se om Jimmie, Klaus og co. er tilstede og ganske som forventet er de på deres sædvanlige plads og lige ankommet. Vi hilser godmorgen og godt nytår inden vi kører til vores bestemmelsessted for det første fiskeri, det er ikke mange der er ude endnu, men det plejer der heller ikke at være på dette stræk.Den første times tid sker der ikke det mindste og jeg beslutter mig for at gå ned mod Niels og se om der sker noget dernede. Ligesom jeg ankommer lander Niels en lille blank under målet, ellers var der ikke sket noget videre. Jeg går over til højre og ser pludselig en fisk i overfladen temmelig langt ude (i forhold til vor kastelængde med fluestangen). Fiskene er dog mere end 15 meter længere ude end jeg kan kaste, der går dog ikke mere end en halvtimes tid så forbarmer en miniørred på 30 cm sig over fluen, men fight nej den bliver trukket ind og befriet for krogen.

Timerne går stille og roligt uden at vi får nogle ordentlige fisk, de farvede fisk ser jeg stadig jævnlig og er vel nået op på 20-25 styk's, pludselig får jeg et godt hug ca. 25 meter ude, fluestangen flexer godt men fisken følger bare med ind ad og jeg får ingen line på hjulet før til allersidst hvor den stopper op ca. 7-10 m væk, "Nedgænger" tænker jeg, den opfører sig i hvert fald sådan og ganske rigtigt efter yderligere ca. 5 minutter kan jeg lande en nedgænger på ca. 3 kg og pille Glimmerrejen ud af kæften på den, stille og roligt ud igen.

Da dagen er gået har vi fået 6 fisk tilsammen ligelig fordelt med 3 til hver, ikke så dårligt som eks. Kystfiskeren, jeg mødte Leo og de havde intet fået endnu og da var det op ad eftermiddagen, men heller ikke som sidste premiere hvor der var langt flere blankfisk.

Om søndagen ville prøve et andet stræk da vi manglede nogle blankfisk og prøver derfor et lille sted med plads til 5-6 mand (max.), desværre havde 2 svenskere fået samme ide og stod der allerede da vi ankom, de havde nu ikke fanget noget endnu, men kort efter får den ene en rigtig flot blankfisk lige over målet (ca. 1,5 kg), på blink selvfølgelig.

De fisker videre men fanger ikke mere og da de flytter plads skal vi lige over og prøve om det kunne være en enlig svale, for til den anden side skete der ikke noget overhovedet. Så ud med boblestangen og den lyslilla Glimmerreje, den første halve time sker der ikke noget men pludselig ser jeg nogle hvirvler på min flue - standser og mærker straks efter tyngden i stangen - tilslag/opstramning og fisken sidder. En god blankfisk kan jeg se, men opdager samtidigt at jeg vist denne gang har fået lavet forfanget alt for langt (< 5,5 m), jeg kan slet ikke nå fisken og råber på Niels, som dog først reagerer da jeg har skreget på hjælp i 5 minutter, han fiskede sgu' bare videre.

Nå men Niels kommer over og fisken er ved at være rigtig træt og kommer hurtigt i nettet, en forholdsvis kort og udramatisk fight hvis det ikke var for det lange forfang der 2 gange var ved at vikle sig ind i mig og nogle tangklatter.
Rigtig tyk blankfisk af bedste kaliber, sikken en premiere, det går jo godt.

 mich_3kg1
3 kg og 57 cm - kønnere fåes de ikke

Niels genoptager fiskeriet og svenskerne kommer over og blander sig med os, det kunne jo være der var flere derude, men ak resten af dagen går med nogle undermålere og nedgængere og sidst på dagen triller vi hjemad igen efter et rimeligt premierefiskeri uden dog at imponere, i alt 12-13 fisk fik vi på 2 dage.

Det er blevet onsdag og vi skal af sted igen, denne gang 3 mand, Stig og Jan samt Patrick og Jacob i weekenden.
Denne gang lover meteorologerne mere varieret vejr, men dog fra den stille side og koldt. Som vanligt har vi sørget for den fornødne proviant og forplejning i passende og rigelige mængder, så tørstige eller sultne var ikke det der skulle plage os under de kommende 4 dages fiskeri på den svenske sydøstkyst.

Om morgenen havde vi bestemt os for at fiske på Vik, da der sikkert ikke var så mange fiskere på en hverdag og ganske rigtigt der var da god plads da vi ankommer lige i morgengryningen. Vinden er frisk til hård vind fra NV og føles rigtig råkold, så det var hurtigt i waders'ene og ned i læ ved fiskevandet (også inden svenskerne ankom). Både Jan og jeg fik vore foretrukne steder og mens jeg rigger til kommer Stig ned til mig og sammen går vi i gang med dagens fiskeri, vinden var perfekt til fluestangen og dermed gjort. Den første fisk spottes og få sekunder efter har Stig fast fisk, i blot 4. kast det er for meget. Der er god gang i fisken og løslinen kommer på hjulet og nettet er klar i vandet, så mangler blot at fisken bliver træt. Dette sker ret hurtigt og anden gang den er i nærheden af nettet kommer den i posen en fin fisk på 1,5 kg og blank, dejlig start på turen.

Dagen efter ville vi op til vores steder på Karakås, men hvad møder os - iskold vind fra N og gode bølger, men absolut fiskebare, spindestangen er heldigvis med og på ryger boblen og glimmerrejen, det er et dræbersæt under disse forhold. Vi er da også kun lige blevet klar da Stig ser dagens første fisk springe lidt, "Den går jeg lige hen og tager" siger og haster langsomt hen over de glatte sten og kyler boblen ud mod vinden så den kommer rigtigt rundt om stensætninger og rev og halvvejs inde kommer hugget hårdt og kontant, fedt med sådan en start. Det er dog en nedgænger som efter en kort fight igen får sin frihed, nu er optimismen jo altid på sit højeste efter sådan en start og så 2 dage i træk, men ak og ve - fiskene har åbenbart gemt sig et andet sted for efter 3½ times fiskeri er det stadig den eneste kontakt vi har haft selv om lange stræk er fisket igennem. Vi har heller ikke set flere fisk, mærkeligt nok det plejer vi ellers her uanset vejret.

jan2k_sten
Turens første ørred taget af Stig

Det er nu blevet så koldt at det ikke er til at holde varmen uanset påklædning og vi beslutter os for at prøve længere nede ad kysten hvor solen måske kunne varme os og vandet lidt op - vi ender nede ved Gislövshammer og finder et par gode vige og plateauer med masser af solskin, læ og skulle det vise sig også fisk.
Mens vi rigger til igen til en anden form for fiskeri end pålandsvind ser vi den første fisk springe ikke så langt ude, fint endnu engang har vi fundet fiskene. Men så nemt skulle det ikke gå, denne ville i hvert fald ikke som vi. Timerne går og dønningerne bliver mindre og mindre samtidig falder vandet, nogle få lokale fiskere kommer og går igen uden at fange noget, vi ser ind imellem fisk men de vil ikke se på vores agn. Troen på at få fisk også i dag bliver mindre som dagen går uden fisk på krogen, men vi er stærke i troen og vedbliver indtil solen sænker sig i vest og kulden sætter ind igen. Det skulle ikke være i dag, men vi prøver igen i morgen for da er der jo atter en dag og vi får besøg af Patrick og Jacob fra morgenstunden.

 

Efter en hyggelig aften er det nogle friske fiskere der venter på vennernes ankomst, så vi kan komme ud og fiske. Patrick og Jacob kommer og får de første meldinger inden de går i gang med den friske kaffe og vi andre forsvinder ud til dagens fiskeri inden svensken kan komme af gårde og vi når det lige akkurat, 5 minutter efter vi er kommet i tøjet kommer den første svenske bil forbi fyldt med fiskere, men der er optaget af "de jævle danskere", og bilen fortsætter til et andet sted. Mens solen stiger kan vi se kysten besættes med lystfiskere - nå vi glemte helt fiskeriet for det var ikke så dårligt.
Jan vader ud og kyler blinket ud i horisonten, og der er fast fisk allerede i første kast, det er for meget. Den fighter godt, men må overgive sig efter en kort men god kamp. Stjerneblank og 2 kg rent - kort og tyk, hvilken start på dagen, nu må det også være nok med ham Jan, allerede 4 fisk med hjem - det ligner ham jo ellers ikke. Optimismen er på sit højeste og der fiskes på livet løs med alt fra fluestang til blink og wobler, men der kommer kun en enkelt eller to småfisk på land, begge langt under målet og ud igen med dem.

jan2k_small
Jan med flot 2 kilos fra Kivik

Et stykke op ad formiddagen får jeg et godt hug som dog hurtigt viser sig at være en nedgænger i 2½-3 kilos klassen, rart med lidt flex, selvom det er en nedgænger. Dagen går stille og roligt uden nogen former for dramatik og da Patrick og Jacob kommer forbi med meldinger om store bølger og møgbeskidt vand nede sydpå fortryder vi ikke at vi har tilbragt dagen her. De tager videre ned til Karakås for fiske resten af dagen der. Vi fisker videre indtil kulden trætter os tilstrækkeligt til at nu gider vi ikke mere, men da har da også fået yderligere nogle småfisk og et par nedgængere, mens de blanke endnu engang har sviget de fleste af os.

Vi tager hjem for at lave varm kakao og lune nogle kanelsnegle, mens vi venter på Patrick og Jacob skal få fisket af, de kommer en lille times tid senere og kan berette at der var fisk dernede også store idet de begge har mistet hver sin gode fisk uden at de dog har kunnet se om de var blanke eller om det var store nedgængere, hvem ved. Tillige havde de fået et par fisk også, så det blev en rimelig dag - årstiden taget i betragtning. Kanelsneglene og den varme kakao varmede godt og gjorde sammen med den gode mad at man blev en smule træt og kunne sove godt.

Søndag morgen ville vi prøve samme sted igen, mens Patrick og Jacob ville prøve lidt længere oppe ad kysten og selv om vi skulle pakke biler og ordne værelserne kom vi af sted endnu tidligere end om lørdagen. Mærkeligt nok fisker svenskerne ikke så meget om søndagen, der kom i hvert fald ikke en eneste den første times tid.
Vi får rigget til og finder vore pladser, som dagen Jan til højre (hvor han fik sin dagen før) så Stig og yderst til venstre mig selv, så kunne jeg dække hele hjørnet, en stor del af revet og en del af bugten.
Og det utrolige sker allerede i et af de allerførste kast får Jan en lille blank undermåler.

Efter en 20-25 minutters fiskeri og fuldstændig uden varsel får jeg et rigtig tungt og dybt hug næsten helt ude i enden af kastet (jeg har vel kun fået 4-6 m. skydeline ind), modhug/opstramning og den første antydning af hvad det er viser sig i et skumsprøjt, den er stor - nok den største jeg til dato har haft på fluestangen, 5 kg ellers så. Løslinen kommer ved fælles hjælp på hjulet og jeg kan kalde på Stig om, at komme med nettet men han er langt foran, allerede ved at rulle ind - han havde nemlig set fisken derude mere tydeligt end jeg. Vi aftaler som vanligt 1 meter foran lidt mod højre, der skal han bare blive så ordner jeg resten (vi har nettet fisk for hinanden i næsten 10 år, så vi kender hinandens reaktioner).

Jeg lægger maksimalt pres på fisken og den slår sig lidt i tøjret, men følger dog pænt og roligt med indad mens jeg får linen tilbage på hjulet og derefter skydehovedet, men så kommer udløbene, ikke så lange men tunge og dybe med masser af vægt bag, kræfter har den tilsyneladende nok af. Men som tiden går tager Thomas&Thomas stangen stille og roligt kræfterne og pusten fra ørreden, som vi endnu ikke rigtig har set, men ny viser halen sig end imellem oven vandet - det tydelige tegn på træthed - men alligevel kan jeg næsten ikke presse den ind mod Stig og de første 2 gange siger han nej da han skal til at nette fisken, men 3. gang der kommer den perfekt og Stig stopper den i posen, helt ned og hånd om nettet.

Der ligger den så stor, blank og min med Glimmerrejen placeret i øverste del af munden.
Vi klipper forfanget over så Stig kan komme ind mens jeg på vaklende ben og med adrenalinen pumpende rundt i kroppen prøver at komme helskindet og tør ind til min fisk. Da jeg er halvvejs inde har Stig allerede vægten fremme og tager en hurtig første måling, "8,2 kg " råber og hvis jeg ikke var nervøs så blev jeg det der, men jeg kommer helskindet ind og prøver at falde lidt ned og få overskud til at se på fisken jeg lige har fanget. Den er så flot, stjerneblank - uden en skramme - hele finner - helt perfekt.

Alt derefter er lige meget set med mine øjne, men den eksakte vægt er 8,0 kg og længden 88 cm fanget d.14/1-01 kl. 08.00 efter ca. 15 minutters fight på min nye Thomas & Thomas SC9675-4 og det nye Redington AL78 jeg lige havde købt til mig selv i julegave, Glider neutral skydehoved på 19,5 gr. og Sumo skydeline og 0,26 mm Drennan i spidsen.
Herefter gad jeg ikke mere denne tur og satte mig på en græstue, mens Stig og Jan skyndte sig ud for at fiske igen, men nej ikke flere fisk lige nu. Solen har efterhånden fået bugt med det meste af disen og vi kan nu hele tiden se Patrick og Jacob.
Efter en 1 times tid går jeg over til parret for at se om der sker noget derovre og for at fortælle om fangsten. Da jeg kommer derover sætter jeg mig mens de kommer ind fra pynterne, de har fået 3 nedgængere og da de spørger til os siger jeg "En enkelt undermåler til Jan og så har jeg sat PR på fluestangen", da måber de lidt og da de hører vægten m.m. vil de straks med tilbage og se fisken.
Vi kommer tilbage og da jeg har lagt jakken over fisken kan de ikke lige se den, men væk med jakken og så kunne man se Jacob bare stå og se på den mens han rystede stille på hovedet og mumlede "Hold kæft den er stor"/"Det er for meget" og lignende usammenhængende småsætninger de første 5 minutter.
Nå men den bliver behørigt fotograferet og målt, resten af dagen kan summeres et par stykker mere til Stig og Jan samt en enkelt mistet til Patrick og Jacob, vi tog hjem lidt over middagstid.

mich_8kg2
8 kilo rent sølv frisk fra havet

mulle8k5
Samme fisk en times tid senere efter at solen er stået op


Mit nye slogan kan kun være : "Glimmerrejen rules - forever"

 

Copyright @ 2016 Bananfluerne.dk